Så er det igen tid til at finde de bedste unge talenter inden for reklame og kommerciel kommunikation.
YGA, alias Young Guns Award alias Young, Gifted, Ambitious, er nu åben for indsendelser.
Der er sket fornyelser af festivalen, der nu kører på 12 år. Lige nu er YGA-folkene i gang med at drafte juryen, og derfor inviteres bureauerne til at indsende deres bedste talenter inden for kreativitet, design, digital, media og PR til at sidde på juryerne.
Den endelige jury og en ”voksen” juryformand vil være udnævnt ultimo oktober i år.
Selve YGA-arbejderne kan også indsendes nu, men deadline for indsendelser er først til januar. Hvis en enkelt dansker overvejer, om det mon er værd at sende materiale ind, skal vedkommende huske, at stort set alle de store netværk sidder og ser, hvilke talenter markedet fostrer, og det er fair at sige, at succes til YGA kaster fast arbejde af sig og en karriere i slipstrømmen.
Hvis man er dygtig og vedholdende nok. Husk at YGA-juryerne kigger forbi fortiden og mod fremtiden. Dette er ikke Old School-folk, der klapper hinanden på skuldrene.