Det blev til seks nomineringer og en guld-løve til Danmark i Press & Outdoor-konkurrencen ved årets reklamefestival i Cannes. Saatchi og Kilroy Travels fik fem nomineringer, men ingen løve. Young & Rubicam/Støvsugerbanden fik en nominering, som samtidig også blev til en løve for ”The new Electrolux”.
I alt deltog 9979 arbejder i kategorien mod 8669 sidste år.
Sidste år vandt Danmark også en løve for kampagnen ”Spreading Legs” for Bianco.
Der var to Grand Prix i kategorien, den ene gik til Grey Worldwide Auckland for en kampagne for KiwiCare, mens den anden gik til TBWA/Paris for en annonce for Playstation.
Grand Prix gik til DDB London for en Volkswagen-poster ”Cops” og J. Walter Thompson, Malysia, vandt Grand Prix i outdoor for en kampagne for CH-9 Media ”Missile Car”. Hverken Sverige eller Norge vandt løver i Press & Outdoor, hvilket er særdeles overraskende.