I går var Boxer i ringen med sine nye tv-programmer, der vil give seerne
større valgfrihed end normalt. Men den markedsposition får tv-udbyderen ikke lov at have for sig selv særlig længe.
Allerede i morgen, onsdag, vil Yousees administrerende direktør Niels Breining og vicedirektør Ulf Lund fremlægge virksomhedens nye strategi på et pressemøde. Det erfarer Mediawatch.
– Lukningen af det analoge sendenet den 1. november er et forvarsel om de udfordringer, som både vi som distributører og tv-selskaberne står over for i de kommende år. Det kræver mod til at tænke nyt hos alle parter, siger Niels Breining.
Yousee er landets klart største distributør af kabel-tv, og de nye tiltag vil berøre halvdelen af de danske husstande.
ac