Google har netop lanceret et nyt, gratis, måleværktøj, kaldet YouTube Insight, som giver mulighed for at hente langt mere detaljerede oplysninger om, hvordan ens film bliver set, end hidtil.
Normalt kan man se, hvor mange gange en film har været vist, ligesom også seer-ratings har været tilgængelige, men nu kan man også se, eksempelvis hvor filmen ses mest rent geografisk, på hvilke ugedage og klokkeslæt, og over hvilken periode filmen peaker.
For annoncører åbner værktøjet nye muligheder for at få indsigt i forbrugernes adfærd og dermed målrette fremtidige kampagner langt mere præcist. Men også for mediabureauer kan værktøjet være en interessant nyskabelse, lyder vurderingen fra Google.
– Man kan sige, at vi er blevet verdens største fokusgruppe, siger YouTube product manager Tracey Chan til Mediaweek. Hun tilføjer, at der løbende vil blive tilføjet nye features til YouTube Insight.
sit