Så er YouTubes leaderboard 2016 klar, og ser vi først på de mest populære reklamer set med danske forbrugeres øjne, er listen således.

1. Ved du hvordan man høster kaffebønner? For Nescafé Danmark.

2. Do It Forever for Spies.

3. Madeleinekager med After Eight. After Eight Danmark.

4. Lego Ninjago World. Legoland Billund.

5. Clash of Clans. 

6. Tiramisu. Galbani.

7. Volkswagen Up. Volkswagen Danmark.

8. De nyeste nye nyheder. Elgiganten.

9. DNA Journey. Momondo.

10. Gulddreng – Guld Jul. Ford Danmark.

En kommentar til de mest sete reklamer er denne:

– De 12 reklamer på listen er meget forskellige, men de tapper alligevel på hver deres måde ind i det, der er så unikt ved online videoer: En høj grad af ægthed og en inkluderende seer-kultur, siger Rico Gade, Head of Creative Agencies hos Google Danmark.

– De brands, kreative bureauer og mediebureauer, der står bag produktionerne på dette års YouTube Ads Leaderboard er i høj grad lykkes med at gribe de muligheder for storytelling, som er YouTubes største force.

Og så er det Europa

De mest sete reklamer på YouTube, når Google tjekker de europæiske seere er:

1. Nike Football Presents. Nike.

2. John Lewis Christmas. John Lewis.

3. Sainsbury’s Christmas. Sainbury’s.

4. #Zeitschenken. Edeka.

5. Avicii vs Conrad Sewell. Coca-Cola.

Her ligger momondos DNA Journey på en 10. plads med mere end 15 millioner visninger, altså alene på YouTube. Om det siger Per Christiansen, Global Head of Marketing, momondo:

– The DNA Journey blev til, fordi vi helt grundlæggende tror på, at rejser kan være med til at åbne verden. Vi lever i en tid, hvor det nemt kan føles som om, der er mere, der skiller os ad end forener os.

– Så vi vil gerne fortælle et positivt budskab, der kan gøre en forskel: At rejser kan bruges til at nedbryde fordomme og til at opdage verdens diversitet. Konceptet var ganske enkelt at vise, hvad der sker, når du opdager, at du har mere tilfælles med din omverden og medmennesker, end du går og tror.

Fakta om metoden:
YouTube Ads Leaderboard 2016 fremhæver de YouTube-annoncer, som danskerne har taget bedst imod i 2016 (Jan 1- dec 31). Annoncernes rangeringen er bestemt af en algoritme, der indregner forskellige faktorer, der hver på deres måde er et signal om brugernes præferencer, herunder engagement (watch time, likes, delinger), antal views, og fastholdelse (hvor mange procent af videoen, brugerne har set).