Zapera er med øjeblikkelig virkning blevet købt af London baserede YouGov. Zapera fortsætter sine aktiviteter i Norden og området omkring Østersøen under navnet YouGovZapera.

For Zapera betyder købet, at man efter mere end 7 års virksomhed med finansielle ejere bliver optaget i en gruppe med fokus udelukkende på markedsanalyse.

YouGov kender i øvrigt Zapera ganske godt på forhånd, da de igennem de seneste år har anvendt Zapera som samarbejdepartner på projekter i den nordiske region. Den samlede virksomhed vil, udover Zapera’s kontorer og virksomheder i Danmark, Sverige, Norge og Finland, råde over kontorer i England, USA, Tyskland og Mellemøsten. Det samlede antal panelmedlemmer vil overstige 1,2 millioner.

Begge selskaber blev stiftet i år 2000 og har på små 7 år nået en position, hvor de tilsammen er blevet Europas førende udbyder af internetbaserede analyseydelser.