I begyndelsen af det nye år fik det internetbaserede analyse-institut Zapera.com stik imod alle tegn i tiden et kapitalindskud på 25 mio. kroner, som skulle bruges til at etablere datterselskaber i Norge, Sverige og Finland.

Nu knap fire måneder senere er Zapera klar med sin nordiske ekspansion, som næsten har fordoblet medarbejdertallet fra 21 til 36. Som en væsentlig del af ekspansionen er man også klar med det største samlede internetpanel i Norden på 50.000 respondenter fordelt med 20.000 i Danmark og 10.000 i hver af de tre andre lande Finland, Norge og Sverige.

Ekspansionen i Norden hænger ifølge adm. dir. i Zapera, Lars Lund-Nielsen, sammen med et behov i markedet.

– Internationale virksomheder ser Norden som et marked og ønsker derfor også at teste det som et marked. Det giver vi dem nu en mulighed for. Vi er nemlig de første som kan lancere et internetpanel af den størrelse. Det kan godt være Netsurvey har et stort internetpanel i Sverige og Vilstrup Interactive i Danmark, men ingen af dem har et samlet panel med 50.000 hustande i Norden, siger Lars Lund-Nielsen, der bestemt ikke tror, at ekspansionsmulighederne for Zapera.com stopper med Norden.

– Det har været nogle hårde måneder, så nu skal vi lige sunde os, men hvorfor skulle vi ikke også begynde at se på de lande syd for os, der har en høj internetpenetration. Ikke lande som Italien og Spanien, men i Tyskland, Holland og England er udbredelsen af internet ved at være så høj, at det kan betale sig, siger han.

I det halvandet år Zapera har eksisteret har man lavet mere end 400 undersøgelser for 225 kunder, hvor over halvdelen er børsnoterede .

– Vi er en af de dotcommer som har overlevet det hårde efterår med drastiske kursfald på internetbørsen Nasdaq. Vi har endda fået nye investeringer i den periode, siger Lars Lund-Nielsen, der ikke vil ud med økonomien bag Zapera.com, men han oplyser, at man for regnskabsåret 2000 kører med budgetteret underskud på grund af store etableringsomkostninger samt, at den operationelle del i Danmark giver overskud.

Zapera har i alt fået 33 mio. kroner i venturekapital. Investorerne er de danske Internet Ventures Scandinavien, Slottsbacken KY fra Finland, Slottsbacken KB fra Sverige og Kommunernes Pensionsforsikring.



NY VEJNING AF UNDERSøGELSER

Som en del af ekspansionen i Norden vil Zapera i de kommende uger lave et større forskningsprojekt omkring internetundersøgelser og muligheden for at veje undersøgelserne på nye måder. En del af den kritik som internetpanelerne møder fra de etablerede analyseinstitutter er, at man ikke kan bruge undersøgelser på nettet til ret meget, da deltagerne ikke udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen og selv har meldt sig til at deltage i undersøgelser.

Som udgangspunkt for undersøgelsen har Zapera fået fem store nordiske virksomheder, som indtil videre godt vil være anonyme, til at være med. Undersøgelsen vil køre på både net og telefon. Zapera håber på den måde at kunne vise kvaliteten af internetundersøgelser.

– Selvfølgelig vil der være forskelle, men jeg føler mig sikker på, at konklusionerne af de to undersøgelser vil være de samme. Internetanalyser er gode til at give en pejling, hvis man skal foretage et hurtigt valg mellem fx to typer reklamer eller udformninger af annoncer. Specielt fordi man kan vise de forskellige muligheder over nettet og man kan gøre det hurtigt. Det kan man ikke over telefonen, siger analysechef og partner Mads Stenbjerre, der erkender, at der stadigvæk er problemer og begrænsninger ved at lave analyser på internettet. En af de begrænsninger er, at man endnu ikke har et repræsentativt billede af danskerne. Det er fx stort set ikke til at få personer over 60 år til at deltage i panelerne.

– Det gør det svært at veje undersøgelserne efter demografi. Men vi ved, at der er nogle faktorer, der bestemmer hvorvidt forskellige mennesker benytter internettet eller ej. Faktorer man kan kalde en slags “tilbøjeligheds“-måling, der udtrykkker hvor tilbøjelig et givent individ er til at være på internettet. I forbindelse med forskningsprojektet vil vi vurdere denne faktor og så småt vil vi begynde at arbejde med at udvikle en ny vejningsform, siger Mads Stenbjerre.