Det danske analysefirma, Zapera, har købt QuickWise’s svenske operationer. Zapera er startet i 2000 som et rent internetbaseret analysefirma og har længe arbejde på vækst i den nordiske region. Med handlen har Zapera væsentligt styrket sin position på det svenske marked.
Handlen tilfører Zapera ca. 20 medarbejdere, således at firmaet nu repræsenterer en stab på 55. Zapera vurderer selv, at firmaet dermed bliver Europas største selvstændige internet-baserede analysefirma. Den samlede omsætning bliver på 50-55 mio. kr.
Det nordiske analysemarked er på ca. 5 mia. kr., men kun ca. 10 pct. er rent online-baseret. I USA er online research oppe på 40 pct. af markedet, og adm. dir. Lars Lund-Nielsen tror således på et betydeligt potentiale.
– Vi har længe overvejet, hvordan vi kunne accelerere vores forretningsmodel i Nordeuropa. QuickWise var en oplagt mulighed med sin ledende position på det svenske online research marked. Zapera og QuickWise har på mange måder fulgt den samme sti, siger Lars Lund-Nielsen.
Handlen kræver godkendelse af de svenske myndigheder.
QuickWise vil fortsætte udviklingen af sine europæiske forretninger ud af London. fin