Efter 4 år med organiske vækstrater på over 40%, steg omsætningen i 2006 med 50% til i alt 40 mio. i en blanding af organisk vækst og opkøb. Indtjeningen var tilfredsstillende med en overskudsgrad på 12,6%.
Da Zapera blev stiftet for syv år siden, var virksomheden anmeldte analyseinstitut nummer 154 i Danmark. I dag er Zapera Danmarks 4. største institut; kun overgået af de store internationale giganter.
– Vores forretningsmodel, med stor fokus på det analysefaglige og dataindsamling via internettet, har vist sig så holdbar, at jeg finder det realistisk at forvente, at vi allerede i indeværende år kravler op på 3. pladsen, siger administrerende direktør Lars Lund-Nielsen
Hvis man kun betragter den nye generation af uafhængige internetbaserede institutter, så er Zapera en betydende spiller på europæisk plan. Sammen med et engelsk og et hollandsk selskab kæmper Zapera om positionerne i Top 3.
I Norden antager virksomheden, at den har en samlet markedsandel på ca. 10% af al internetbaseret analyse – der andrager ca. 8% af det samlede nordiske analysemarked på 700 mio Euro (ca. DKK 5,2 mia). I USA er online-andelen oppe omkring 40%, og samme udvikling ventes i Europa indenfor de nærmeste år – med Norden og Zapera i forreste række.
I de foregående år har væksten udelukkende har været organisk, men i 2006 foretog Zapera det første større opkøb. Virksomheden købte i maj alle aktiviteter fra den svenske konkurrent, QuickWise.