Mediabureauet Zenith Optimedia er siden sommerferien blevet mere optimistisk på udviklingen i reklameforbruget. I juni lød skønnet på et plus på 4,7 pct. Nu lyder det på 5,2 pct. til i alt 406 mia. USD (2500 mia. kr.). Procentuelt er det de såkaldte nye markeder i Asien, Rusland og Sydamerika, der trækker det store læs. Sydamerika med Brasilien i spidsen står til en fremgang på 19 pct.
Men det er fortsat USA, der i reelle tal bibringer mest. Her ventes reklameforbruget at stige med 5,9 mia. USD.
For årene 2006 og 2007 lyder skønnet nu på en fremgang på over 6 pct. Men det forudsætter selvfølgelig, at der ikke sker politiske ting, som ændrer forudsætningerne.
Kilde: Financial Times Online + WARC