InstoreTV, som også kaldes digital signage, er på vej ud i 1.400 svenske detailbutikker under ICA-koncernen.
ZetaDisplay skal levere det teknisk udstyr til butikkerne og til ICA centralt og desuden stå for den daglige styring af indhold, kommunikationen med butikkerne samt support og overvågning.
– Aftalen er et gennembrud for InstoreTV i detailhandlen. Markedet i Norden har ventet på, at en stor aktør skulle satse på dette medium. Vi er naturligvis meget tilfredse med, at ICA har valgt vores tekniske platform og regner med at andre store detailhandelsvirksomheder følger efter, kommenterer Leif Liljebrunn, der er vice administrerende direktør hos ZetaDisplay.
Han vurderer at ordren ligger på cirka 50 millioner svenske kroner over fire år.
Koncernen har i dag 15.000 skærme op og køre og er i dag den eneste og største total leverandør af InstoreTV i Norden.
I Danmark tæller kunderne blandt andet Magasins Mad & Vin, Jyske Bank og Carlsberg.
sm