I marts legede tv-kanalen Zulu med markedsføringen. To ligvogne udsmykket med røde, gennemsigtige gardiner og diskokugler kørte rundt i de københavnske gader med buldrende højtalere. På taget var fastspændt en ligkiste med skriften: ”True Blood – Vampyrerne er her.”
Denne utraditionelle kommunikation kaldes for guerilla-markedsføring, og det benytter Zulu sig i høj grad af. Rustvognen assisteres af en plakat, hvor en vampyr søger lejlighed. ”Du får ingen støjgener, da jeg sover det meste af dagen og er ude om natten,” står der blandt andet i den fiktive annonce.
Hos Promovator vurderer man, at den slags kommunikation er tredoblet over de sidste fem år. Der er så megen støj i det offentlige rum, at nu skal der utraditionelle metoder til, hvis man vil trænge igennem med sit budskab.
Berlingske Business side 14-15.