Det bedste inden for on-air promotion, marketing og design blandt europæiske public service tv-stationer, er netop blevet hyldet ved The European Broadcasting Union’s (EBU) årlige konference i Lucerne i Schweiz.
TV 2 Danmark var nomineret med i alt fem promoer, men det var lillebror Zulu, der løb med titlerne.
Det blev til sølv i kategorien ”Årets bedste promo” for promoen for Zulu Sommerbio og i kategorien ”Minimum budget, Maximum effekt” for promoen for Emmy Awards.
Guldmedaljen for årets bedste promo gik til BBC One (Red Bee) for promoen om Omid Djalili, der er en iransk født komiker.
– Vi er utrolig glade og stolte over det her skulderklap fra EBU. Det viser at vi er med i den europæiske superliga, når det handler om at lave promoer, siger TV 2 Zulus marketingchef, Louise Agger Nexø.
Hun fortsætter:
– Når man vinder sådanne priser giver det blod på tanden til at lave mere – og gøre det endnu bedre. Der er enormt motiverende, og vi er lige nu i gang med at producere en fortsættelse af Zulu Sommerbio-spottet, så nu går vi efter guldet.
EBUs 75 medlemmer tæller blandt andet BBC, NRK, ITV og SVT og er fordelt på 56 lande rundt omkring i Europa.
sm