Ikke alene vokser den amerikanske web-platform Amazon og bliver ”stor”. Selskabet bliver rigtigt stort i de kommende år. Uanset hvilke parametre, vi måler på.

I Tyskland sidder Amazon allerede nu på over halvdelen af al internet handel, og det vil også ske på de andre store europæiske markeder, når detail-giganten får etableret sig, vurderer Jan Sørensen, strategisk direktør hos IUM, der fornylig offentliggjorde Retail Buying Study (RBS), der nu er etableret på de fleste europæiske markeder.

Retail Buying Study er en analyse på tværs af otte brancher på 11 markeder, og som dokumenterer, at når Amazon rykker ind på et marked, flytter kunderne med over, og det ved IUM og Reprise, fordi selskaberne i 2018 gennemførte præcis de samme analyser på 11 markeder, så konklusionerne er sammenlignelige fra Danmark og ud i Europa.

– De +50.000 forbrugere, der indgår i analyserne, vil på sigt være skræmmende læsning for stort set alle selskaber. Kun dagligvarehandlen går fri indtil Coop og Salling Group går helhjertet ind i kampen, fortsætter Jan Sørensen.

Med eller uden Amazon

Hvorfor skal fx danske selskaber være bange for Amazon?

– Fordi vi nu ved, hvordan forbrugerne køber ind på markeder, hvor Amazon er etableret sammenlignet med markeder, hvor Amazon endnu ikke er tilstede – andet end web-shops i andre lande.

Amazon er fuldt etableret i det, vi kalder for Amazon Nord, hvor selskabet har været etableret siden 1998 (UK og Tyskland) og Amazon Syd (Frankrig, Spanien og. Italien).

– Forskellen ligger i, hvor godt Amazon er etableret med lagre og hurtige distributionskanaler via Amazon Prime medlemskaber. Det sidste garanterer levering fra dag til dag, og her kan vi se en performance, der er outstanding, uddyber Jan Sørensen.

I Danmark fortalte 22 pct. af forbrugerne, at sidst de handlede på nettet, altså de rene online shoppers, gjorde de det i en web-shop. Hvis Amazon er etableret på markedet, er tallet 41 pct., hvilket er en fordobling af nethandlen.

– Det interessante er, at hvis forbrugerne lader sig inspirere af nettet og handler i butikkerne, bruger de langt flere penge, end hvis de er ”rene” online shoppers. Altså: Selv hvor virksomheder arbejder med både online og offline platforme, ligger der kolossale gevinster og venter.

Forskellen er Prime medlemsskaber

– Hvis jeg solgte produkter, ville jeg elske webroomers, der lader sig inspirere af digitale kanaler før de handler i butikkerne, fordi de outperformer alle andre shoppere. Det er en anden grund til, at virksomheder skal være bekymrede for Amazon, der jo er på vej ind mange europæiske markeder, sandsynligvis også Danmark.

– Når et marked er stort nok til, at Amazon etablerer sig med Prime-medlemsklubben, får de almindelige virksomheder det svært. I fx Tyskland handler forbrugerne gennemsnitligt ind 61 gange om året på Amazon, drevet af kundeklubben med alle de fordele, Prime har.

Er der forskel på, hvordan generationerne handler?

– Vi delte forbrugerne op i Millennials (Gen Y), Genration X og Baby Boomers. I Danmark drives e-handlen af de yngre (30 pct.), mens den ældste kategori (Baby Boomers) kun bruger 15 pct. af budgettet online.

– Hos Amazon er der stort set ikke forskel på, hvordan generationer handler på nettet og i butikkerne. Oversat til forretningsstrategi betyder det, at Amazon får alle aldersgrupper med, og det er derfor, de er så ekstremt succesrige.

Masser af gratis muligheder

Fordi konceptet om Prime-medlemsskaber virker?

– Ja, det koster 8 euro om måneden at være Amazon Prime medlem, og for det får du et hav af gratis muligheder som fx film, streaming-tv og musik – ud over den lynhurtige dag-til-dag distribution.

– Det er altså en giftig konkurrent, der magter det, og vi har naturligvis også set på, hvilke brancher er mest udsatte.

Og det er?

– De mest berørte brancher er legetøj, tøj, sportsartikler og så forbrugerelektronik. Sat på spidsen flytter handlen sig online, hvis det alle andre steder –· fx i Danmark – går som det er gået i UK og Tyskland.

Dine konklusioner er?

– Det får kæmpe-konsekvenser, om Amazon går ind på et marked, eller de ikke finder markedet interessant nok. Mon ikke danske virksomheder hen ad vejen bliver udsat for de samme tendenser, som i UK og Tyskland, slutter Jan Sørensen.