Skal man pege på tre ting, som har sprunget i øjnene op til det netop overståede midtvejsvalg i USA, så er det video, Facebook-annoncering og fake news.

Det mener den selvstændige rådgiver Astrid Haug, som her gennemgår de tre forhold, der for hende står klarest tilbage efter amerikanernes tur i stemmeboksene.

Det første er video – og især livevideo. Her springer en mand som den republikanske senatskandidat Beto O’Rourke fra Texas, som er blevet kaldt både den nye Kennedy og den nye Obama - hvilket Haug anfører "i sig selv er ret imponerende" - i øjnene. 

- Han har haft held med at gå viralt i valgkampen samt har sendt rigtig meget live på Facebook fra de mange kampagnestop, han har lavet, forklarer Astrid Haug, der henviser til denne video som eksempel.

Hun fortsætter:

- Ligesom andre før ham - Obama, Bernie Sanders og Trump for den sags skyld - har han skabt en bevægelse omkring sig og formået at aktivere sine supporters online. Det er en meget stærk kombination. SoMe alene gør det ikke – evnen til at inspirere og mobilisere er afgørende. Nogle kandidater går meget langt for at få deres budskab ud via video – måske i håb om at blive det næste virale hit, lyder det fra Haug, der her henviser til disse videoer

Som den anden ting vi lærte, peger Astrid Haug på Facebook-annoncering:

- Selv om Facebook har haft et kriseår i 2018, er det stadig det mest populære sociale medie. Ikke mindst når det kommer til annoncering og mikrotargeting. Her går Beto sjovt nok igen som den kandidat, der har brugt flest penge på Facebook – han er også den, der har fundraiset mest. Trump er også blandt de største annoncører, selv om han først er på valg om to år. Hans opslag er målrettet potentielle pengedonorer. 

Facebook-annoncering vil også i en kommende dansk valgkamp blive et emne, spår Astrid Haug:

- Skal man anvende målrettede annoncer til udvalgte grupper? Skal man, eller skal man ikke anvende Facebook pixels? Hvor mange politikere tør reelt undlade at bruge Facebook og de metoder, der følger med, i en valgkamp…?

- Mit råd er at være tro mod ens overbevisning. Hvis man mener, at Facebooks annonceringsmetoder er uetiske eller udemokratiske, ville det være utroværdigt overfor vælgerne selv at anvende det. Hvis man omvendt mener, at så længe det er lovligt, er det ok, ja, så er det bare at give den gas. Men igen - mikrotargeting duer ikke til noget, hvis man ikke har et appellerende budskab, slår Astrid Haug fast.  

Og så er vi nået til den tredje ting, som handler om fake news:

- Fake news har fulgt meget i mediernes dækning om midtvejsvalget. Heldigvis ser det ud til, at det ikke lykkes russerne eller andre at spolere det, men det betyder ikke, at det ikke er blevet forsøgt. I USA ser man desværre også, at præsidentens kampagne mod medierne ved at kalde dem fake news har fået ny medvind. 

Astrid Haug peger på, at det næste valg til Folketinget bliver det første fake news-valg i Danmark:

- Forstået som at der vil være en reel trussel om fake news, enten fra danske eller udenlandske aktører. Begrebet er desværre blevet temmelig udvandet, samtidig med at truslen ikke er blevet mindre. 

Hun tilføjer:

- Spørgsmålet er, om nogle politikere vil kopiere Trump og forsøge at undergrave mediernes troværdighed ved at kalde dem fake news. Eller om politikerne vil beskylde hinanden for at bruge fake news for at undergrave modstanderens argument, lyder det fra Astrid Haug, der slutter således: 

- Min anbefaling er, at vi forholder os ekstra skeptisk til dem, der kalder andre for fake news - du ved, den med stenene og glashuset.