Gummistøvledronningen Ilse Jacobsen trækker sig fra den fjerde sæson af Løvens Hule på DR1.

Det oplyser hun på Facebook.

- Jeg vil de kommende måneder fokusere på mine eksisterende virksomheder, og derfor har jeg i dag meddelt DR, at jeg desværre ikke ønsker at medvirke i fjerde sæson af Løvens Hule. Optagelserne skal begynde i slutningen af måneden, skriver hun.

LÆS OGSÅ: GUMMISTØVLE-DRONNINGEN I STRID MODVIND: DET HER KAN REDDE HENDE

Ilse Jacobsen er kommet i strid modvind efter en række kritiske artikler i blandt andet Berlingske om arbejdsmiljøet i hendes virksomhed. En sag som flere eksperter over for markedsforing.dk har vurderet i et brandperspektiv.

- Historierne i pressen de seneste dage har gjort stort indtryk på mig personligt, og jeg skal ærligt erkende, at jeg også er ked af det. Selvom vi allerede har taget hånd om de problemstillinger, der er beskrevet i pressen, har den megen fokus gjort det nødvendigt, at jeg bruger kræfterne på mine virksomheder, skriver hun og fortsætter: 

LÆS OGSÅ: GUMMISTØVLE-DRONNINGEN I STRID MODVIND: DET HER KAN REDDE HENDE

- Selv om jeg holder utroligt meget af Løvens Hule, er jeg først og fremmest forretningskvinde med ansvar for over 100 dygtige medarbejdere og en række virksomheder. De fortjener, at mit fokus er på dem. Jeg håber derfor, at DR kan finde en stærk investor til at tage min plads, selv om varslet desværre er kort.