"I min verden symboliserer den ekstreme digitale teknologi tabet af humanitet. Jo mere højteknologisk verden, hverdagen, servicen, kommunikationen, indlæringen, informationen, tilegnelsen af viden og fornøjelserne bliver, jo mere hjælpeløst bliver selve mennesket.

Teknologiens udvikling bremser mental udvikling. Klogskab bliver digitalt. En dag kan det moderne menneske hverken huske, orientere sig, tilegne sig noget, kontakte nogen, skabe noget, finde vej eller underholde sig uden teknologi. T.S. Eliot var uhyggeligt forudseende, da han for snart 100 år siden sagde: ”Where is all the knowledge we lost with information?”

Til sidst har teknologien simpelthen udryddet de allersidste af vores basale instinkter, og den iskolde, følelsesløse teknologi har taget verdensherredømmet uden nogen som helst form for kontrol. Mennesket har på få årtier endegyldigt tabt sin gennem mange århundrede tilkæmpede frihed. Men der er naturligvis ufatteligt store fordele og muligheder både praktisk, politisk og uddannelsesmæssigt i opfindelsen af internettet. Og grøn teknologi og helt nye teknologiske opfindelser vil være uundværlige for verdens fremtid.

Desværre giver teknologien også mange mindre heldige muligheder. Terror, svindel, tyveri og grådige spekulanter kan på sekunder skyde nationalstaters økonomi i sænk. Den arbejdsbesparende teknologi gør mange hænder ledige og dermed flere og flere mennesker overflødige, mens millioner af små børn over hele verden hver dag uddannes til små krigere via deres computerspil, hvor den største fornøjelse er at slå ihjel. Og ”store” voksne kan slå alle ihjel med fjernstyrede droner. Den voldsomt stigende hackerkriminalitet og cyberangreb, der både kan stjæle millioner af menneskers identitet og ruinere dem, stjæle andre staters top hemmeligheder og lamme infrastrukturen, har gjort verden betydeligt mere sårbar.

Men mens vi venter på katastroferne, kan vi nyde Gurlis nye frikadeller, som hun stolt har lagt på Facebook, og hvor de vil blive gemt i al evighed sammen med alle de andre sociale ”godbidder”, vi deler med hinanden. Alt, hvad vi foretager os på nettet, registreres. Større spionageindustri har verden aldrig før set. Stasi og KGB ville have været dødmisundelige. Allerede for flere hundrede år siden skrev den franske filosof, Jean-Jacques Rousseau: ”Jo bedre redskaber vi får, jo mere kan vi også misbruge dem.”

Og hvad har det så med haver at gøre? Intet, når det gælder den virkelige have. Haven er den naturlige modsætning til alle de vulgære teknologiske afhængigheder. Med undtagelse af græsslåmaskinen har havearbejdet så godt som ikke ændret sig i 5000 år. Sådan er det endnu, men teknologien sætter på alle måder virkeligheden under et kolossalt pres. Mere og mere vil blive til virtuelle fornøjelser. Allerede på nuværende tidspunkt kan man på computerens worldmaps kigge ind over hækken hos lige hvem man ønsker – uden at blive opdaget.

Og på et tidspunkt bliver haver, ligesom så meget andet, virtuelle. Man trykker på en knap på computeren, og den viser den have, man har konstrueret på sin computer. Man går en tur i den uden at rejse sig fra sin stol. Der er ikke noget, der skal vandes, fejes, klippes og passes. Ingen myggestik. Ingen jord under neglene. Blomsterne kan plukkes og arrangeres i computerens vaser. Teknologien er også godt i gang med afskaffe aviser, bøger og alt andet papir. Lige med undtagelse af toiletpapir, for man kan trods alt ikke tørre sig i røven med en iPad.

Fremtiden er klinisk ren og uhyggelig kunstig. Nærværet er væk. Den, man er sammen med, skal hele tiden tjekke de sociale medier af frygt for, at der er noget andet, de går glip af. Opmærksomheden er blevet bort-digitaliseret med det resultatet, at mennesker snart bedre kan undvære hinanden, end deres teknologiske apparater.

Sådan bliver det bare. Det, der betragtes som fremskridt og udvikling kan ikke bremses, og folk elsker det - selvom de ikke aner, hvad det fører til. I dag opfører de fleste sig, som om livet ikke var værd at leve, før den digitaliserede teknologi overtog det. Teknologien er big business, very big business. Den videreudvikles i et så rivende tempo, at det nærmest er umuligt at følge med. Forbrugerne må bruge formuer på at udskifte deres ”uundværlige” udstyr hvert år. Sidste års teknologi er allerede håbløst forældet. Tidligere holdt vores ting så længe, at vi fik et nært forhold til dem. De kunne endda repareres, hvilket producenterne har gjort enten umuligt eller urentabelt i dag.

Vi befinder os stadig kun i den tidlige fase af teknologiens tidsalder. Men den dag er ikke fjern, hvor man begynder at indoperere kommunikationsudstyr i menneskets krop. Så dur undskyldninger som ”jeg glemte min mobil” ikke længere. De teknologiske medier er allerede nu så konstant anmassende, at de fleste mennesker så godt som aldrig befinder sig i deres naturlige grundtilstand. Hvad det betyder for fremtiden, ved vi endnu ikke, for noget lignende er aldrig før forekommet i menneskets lange historie.

Så i et forsøg på at undgå at den vulgære teknologiske afhængighed tager magten fuldstændig fra én, der tror, man skal være på 24 timer i døgnet, kan det anbefales at tage en ugentlig apparatfri dag, gå ud i naturen eller haven, den virkelige verden, få ro til at mærke egne følelser eller nyde en anden persons nærvær i virkeligheden, og uden at bip bippelip blive bip bippelip bip bip afbrudt af bip bippelip bip bip, bip bippelip bip bip. For der er egentlig ikke noget galt med teknologien, kun den måde, den overforbruges på".

Du kan læse meget mere om bogen her.