hannefeldthus@mail.dk
Nogle bøger gør et uudsletteligt udtryk på en. De kryber ind under huden, invaderer ens drømme, bemægtiger sig ens tanker, sniger sig ind i ens samtaler, påvirker ens humør.
Den nyligt udkomne ”Psykopater i jakkesæt” er en sådan bog. Og jeg er efter alt at dømme ikke den eneste, den har gjort indtryk på, for første oplag blev revet væk. Det er rystende læsning, og de følelser, man sidder tilbage med, ligner dem, man har efter romaner om seriemordere.
Og det er ikke så underligt, for seriemordere er netop psykopater, men pas på for alle psyko pater er ikke seriemordere og bosat i USA. Mange af dem er uheldigvis chefer og sidder måske lidt længere nede ad gangen.
Hvorfor bliver de chefer? Fordi psykopater går efter at få magt og ved, hvordan de skaffer sig den. De er charmerende og overbevisende for ikke at sige forførende, og under ansættelsessamtaler lover de gerne det umulige.
Man regner officielt med, at ca. fire procent af befolkningen er psykopater, men blandt chefer skønnes det, at andelen er helt oppe på ti procent. Der er i øvrigt dobbelt så mange mandlige psykopater som kvindelige. Psykopati er uhyggeligt. Som det fremhæves på bagsiden af bogen, er det den eneste psykiske lidelse, hvor det ikke er patienten, men omgivelserne, der lider. Og meget vigtigt, hvor der ikke findes nogen form for behandling. Der er kun en ting at gøre: Se at komme uden for skudhold. Løb alt hvad du kan, sig op, sørg for at blive forflyttet til en anden afdeling langt væk, sælg dine aktier eller sæt alternativt alt ind på at få uhyret smidt ud. Psykopater er hel t bogstaveligt uden for terapeutisk rækkevidde.

Ti karakteristika

Det er Sanne Udsen, der kommer med disse håndfaste råd. Hun er cand. polit., Ph.d. og indehaver af et konsulentfirma med arbejdsmarkedsforhold, løn og karriererådgivning som speciale. Hun gennemgår i bogen, hvilke symptomer man skal være opmærksom på og illustrerer, hvor galt det kan gå igennem syv cases. Og man genkender typen, hvilket jo ikke er så underligt, hvis hver tiende jakkesæt på chefgangen er en ægte, samvittighedsløs skiderik. Personligt kan jeg tælle adskillige blandt andet en tidligere kollega, en person i min private omgangskreds og en nu afdød onkel, som vi skal vende tilbage om lidt.
Nu er det selvsagt ikke alle irriterende chefer, der er psykopater. Der findes masser af såkaldt normale mennesker, som i varierende grad og fra tid til anden er grådige, smålige, brutale, ondskabsfulde, ustrukturerede eller bare ulidelige fluekneppere. Og Sanne Udsen understreger, at bogen ikke er skrevet for, at vi alle skal slå os op so m psykiatriske diagnostikere og smide om os med betegnelsen i flæng. Bogen er skrevet for at øge vores forståelse af de egenskaber, psykopaten har og blive klogere på de mennesker, der omgiver os. Læsningen har da også givet mig anledning til at frikende nogle stykker, som ved nærmere eftertanke er udstyret med en om end begrænset samvittighed.
Der er ti karakteristika, som bør tænde advarselslamperne, hvis en person i udpræget grad er kendetegnet ved dem:
Mangel på samvittighed
Overførsel af skyld
Grandios selvforståelse
Impulsivitet
Glat charme
Mangel på empati
Let ved løgn
Overfladiske følelser
Dårlige selvbeherskelse
Evnen til at manipulere
Efter gennemgangen af dem står det lysende klart, at der for disse mennesker gælder andre spilleregler end for almindeligt dødelige. De lever i en verden, hvor intet er deres skyld; de er villige til at bruge de mest afsindige løgnehistorier for at opnå, hvad de vil; og de har altid fokus på at optimere egen situation i nuet. Et kort triumferende øjeblik vejer langt tu ngere end langsigtede konsekvenser. De tænker ikke på morgendagen. Og når de bliver opdaget, er de ikke blege for pure at benægte alt på trods af overvældende beviser.

Løgne tjekkes sjældent

Sjovt nok bliver deres løgne ofte ikke tjekket, fordi historierne er så langt ude og lette at efterprøve, at folk afstår ud fra en antagelse om, at ingen i deres vildeste fantasi ville kunne finde på at binde dem sådan en and på ærmet. Men det kan psykopaten. Han kan finde på at lyve sin mor død for at slippe for en opgave, forsvinde for at gå til hendes påståede begravelse, hvorefter hun ringer til kontoret og spørger efter ham. Ups! Nu skulle man tro, at det ville være en lærestreg, men psykopater lærer ikke af deres fejltagelser. Chefen, der løj sin mor død, gentog ”succesen” ved senere at lyve sin kone syg af kræft. Det blev også opdaget, fordi afdelingen ville sende blomster til hospitalet, der imidlertid aldrig havde hørt om damen. Chefen er ikke længere ansat i den virksomhed, men har et godt job et andet s ted, hvilket i øvrigt er kendetegnet for alle syv cases. Psykopatiske chefer klarer sig forbavsende godt. Og det er måske det mest skræmmende.
Psykopater tager æren for andres arbejde; stjæler andres ideer og beriger sig ofte på firmaets bekostning. Udover decideret bedrageri i større eller mindre skala finder man i den lette ende ham, der konsekvent vælger den dyreste vin på kortet, indretter sit kontor med uhørt kostbare møbler og fifler sig til et jakkesæt på repræsentationskontoen.
Han manipulerer hæmningsløst med omgivelserne. Charmerer sine overordnede, chikanerer sine underordnede og hævner sig nådesløst på alt og alle, der kommer i vejen for ham.
Psykopaten efterlader sig altid kaos. I jagten på hele tiden at bringe sig selv i centrum og bevare magten over andre ændrer han konstant på spillereglerne. Den ene dag bliver man bedt om at løse en opgave. Næste dag er man en idiot, fordi man har gjort, som der blev sagt, for nu handler det om noget helt andet. Det ene øjeblik er man inde i varmen, det næst e kan psykopaten ikke få øje på en.
En af bogens fortjenester er, at give de mennesker, der har været udsat for en psykopatisk chef, oprejsning. Budskabet er: Det er ikke dig, der med et slag er blevet dum, ubrugelig, sjusket, doven eller intrigant. Du har ikke misforstået alt, du er udsat for en psykopat. Det kan dog tage lang tid at komme sig, så det gælder om at komme væk i tide.
Heldigvis finder mange medarbejdere ud af det helt af sig selv. Den psykopatiske chef kendes nemlig også på en tårnhøj personaleomsætning. I hans øjne er det naturligvis, fordi folk er nogle idioter, men det bør hans overordnede ikke lade sig spise af med. En høj personaleomsætning er altid et faresignal uanset hvilke undskyldninger, der diskes op med. Den bør efterforskes, men ofte er det svært for de overordnede at se sandheden i øjnene.
Bogen belyser, hvordan psykopaten bygger sin magtbase op med umådeholdende smiger og listige vennetjenester overfor indflydelsesrige personer. Psykopaten sikrer sig konsekvent mod kritik nedefr a, og det betyder, at man skal have sin sag mere end veldokumenteret, hvis man går til toppen med klager. Ellers risikerer man at blive smidt på porten, alternativ manipuleret ud af psykopaten på et senere tidspunkt.
Og så er der jo også den lille detalje, at de færreste virksomheder har lyst til at indrømme, at de har en psykopat gående rundt i fri dressur. Ikke sjældent er virksomheden blevet fuppet under ansættelsen af psykopaten. Han har måske ikke helt de eksamenspapirer, han påstår. Nogle gange har han end ikke været indskrevet på den pågældende uddannelsesinstitution. Han har måske ikke helt frivilligt forladt sit sidste job, måske er han ligefrem blevet bortvist. Måske flere gange. Desværre har de tidligere virksomheder heller ikke lyst til at skilte med deres fejltagelser, så de sukker blot lettet over at være sluppet af med det oftest kostbare bekendtskab.

Personlig oplevelse

Her er vi fremme ved det helt centrale: En slags tavshedens lov der giver psykopaterne let spil. I min egen familie o pdagede vi, at bemeldte onkel, der angiveligt havde brugt næsten 10 år til at efteruddanne sig til psykolog, overhovedet ikke havde været i nærheden af Købehavns universitet, som han ellers fremviste et nydeligt eksamensbevis fra. Vi var naturligvis chokerede, men vi angav ham ikke, så han fortsatte som skolepsykolog til, han blev pensioneret, imens han jævnligt tævede sin kone og lokkede penge ud af hendes forældre.
Det er selvsagt ikke det stolteste kapitel i familiekrøniken, og det er en ringe undskyldning, at vi ikke er de eneste i verdenshistorien, der har dukket nakken og set den anden vej for at undgå skandalen og det ulideligt pinlige i at skulle konfrontere en galning med hans løgne og ugerninger. Man har lov at håbe, at en bog som denne kan være med til at ændre på tingenes tilstand. Jeg må i hvert fald finde ud af, hvad jeg skal stille op med min viden om nulevende psykopater.

Citat:
Psykopaten sikrer sig konsekvent mod kritik nedefra, og det betyder, at man skal have sin sag mere end veldokument eret, hvis man går til toppen med klager. Ellers risikerer man at blive smidt på porten, alternativ manipuleret ud af psykopaten på et senere tidspunkt.


Psykopater i jakkesæt
Sanne Udsen
Aschehoug, 2006