Ansøgningsfrist : 01.11.2026

Vil du være med til at udbrede entreprenørskab på alle uddannelsesniveauer? Og vise, hvordan det styrker forestillingsevnen, virkelysten og troen på egne evner?

I Fonden for Entreprenørskab arbejder vi for, at flere børn, unge og studerende får mulighed for at udvikle idéer, omsætte dem til handling og skabe værdi for andre. Entreprenørskab i undervisningen giver kompetencer, der rækker langt ud over det at starte virksomhed, og som gør børn og unge bedre rustet til en verden præget af forandring og kompleksitet.

Nu søger vi en kommunikationskonsulent, der kan være med til at gøre den fortælling synlig og medvirke til at vores initiativer kommer ud og virke i praksis.

Du bliver en del af et ambitiøst kommunikationsteam på seks personer og får en central rolle i at udvikle, planlægge og gennemføre vores eksterne kommunikation.

Om stillingen og opgaverne

Som kommunikationskonsulent får du ansvar for at drive kommunikationen af tre af fondens vigtige områder: kurser, uddelinger og undervisningsmaterialer. Derfor kommer du også til at arbejde meget tæt sammen med det team, der uddeler midler til både uddannelsesinstitutioner og unge iværksættere og udvikler kurser og materialer til entreprenørskabsundervisning.

Samtidig får du ansvar for at udvikle og drive kampagner på sociale medier på tværs af hele fondens arbejde som uddelende, rådgivende og udførende organisation.

Ansvaret for fondens nyhedsbrev ligger også i denne stilling.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med betalte kampagner på sociale medier og kan arbejde strategisk med målgrupper, kreativ idéudvikling og analyse af resultater.
  • Skriver sikkert, varieret og målrettet til forskellige målgrupper og kan gøre komplekst stof let at forstå.
  • Kan planlægge og drive kommunikationsindsatser, eksempelvis ved lancering af nye undervisningsmaterialer eller større uddelinger.
  • Er vant til at arbejde i en hjemmeside-backend og med sociale medier.
  • Har sans for visuel kommunikation og gerne erfaring med Canva eller lyst til at lære det.
  • Har en relevant uddannelse inden for kommunikation og nogle års erfaring fra en lignende stilling.
  • Forstår eller er interesseret i at komme til at forstå lærere på alle uddannelsesniveauer som målgruppe.
  • Interesserer dig for uddannelse, entreprenørskab og samfund.

Som person

  • Arbejder du struktureret og har blik for både detaljen og den større sammenhæng.
  • Er du proaktiv og opsøgende, nysgerrig på kollegernes arbejde og god til at finde og formidle de historier, der fortjener opmærksomhed.
  • Samarbejder du naturligt på tværs af fagligheder og tager ansvar for dine opgaver.
  • Sætter du en ære i godt sprog, høj kvalitet og gennemarbejdede leverancer.
  • Bidrager du med energi, engagement, godt humør og lyst til at skabe resultater sammen med resten af organisationen.

Vi tilbyder

Hos os får du mulighed for at sætte entreprenørskab på dagsordenen og skabe synlighed om et område, der gør en forskel for børn og unge i hele Danmark.

Du bliver en del af et lille, fagligt stærkt og ambitiøst kommunikationsteam, hvor vi hjælper hinanden og løfter kommunikationen i fællesskab. Du får stor frihed til at præge dit arbejde og gode muligheder for faglig udvikling.

Vi har hovedkontor i Odense tæt på banegården og et kontor i København ved Rådhuspladsen. Kommunikationsteamet er fordelt mellem de to kontorer, og vi samles i Odense én gang om ugen. Derudover må du forvente rejseaktivitet til arrangementer og aktiviteter rundt om i landet.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid med arbejdssted i Odense.

Løn og ansættelsesvilkår aftales efter kvalifikationer.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest søndag den 1. november 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Kristine Barenholdt Bruun på kristine@ffefonden.dk.