Ansøgningsfrist : 23.08.2026

Trives du i en hverdag med højt tempo og kreative marketingprojekter, hvor overblik og struktur er afgørende?

Har du styr på detaljerne, elsker at skabe overblik og sikre, at marketingprojekter kommer sikkert i mål? Motiveres du af at koordinere mange forskellige opgaver og være bindeled mellem hoteller og samarbejdspartnere? Så er det måske dig, vi søger til en 30-timers stilling som Marketingkoordinator hos Comwell.

Vi søger en struktureret og proaktiv marketingkoordinator, der bliver en vigtig del af Comwells marketingteam med 12 engagerede kollegaer. Du får fast base på vores kontor på Sjællandsvej i Kolding, men kommer også rundt og besøger vores hoteller og venues i hele Danmark samt dine marketingkollegaer i København.

Du kommer især til at arbejde tæt sammen med vores Brand Manager, og du får ansvar for, at vores marketingmaterialer, grafiske produktioner og marketingprojekter bliver drevet professionelt og leveret i høj kvalitet.

Dine primære opgaver

  • Koordinere udvikling og produktion af marketingmaterialer til vores hoteller og venues i samarbejde med eksterne grafikere, trykkerier og øvrige leverandører
  • Sikre overblik over al in-house kommunikation på vores hoteller og venues samt løbende opdatere og videreudvikle materialer – med særligt fokus på at udnytte mulighederne i vores nye digitale skærmløsninger
  • Drive mindre marketingprojekter og events i tæt samarbejde med hoteller, venues og eksterne samarbejdspartnere
  • Understøtte vores Brand Manager i planlægning og eksekvering af større marketingprojekter og events
  • Planlægge og koordinere fotoshoots i samarbejde med fotografer, hoteller, venues og øvrige interessenter
  • Vedligeholde og udvikle vores billeddatabase
  • Bidrage til den daglige drift i marketingteamet gennem koordinerende og administrative opgaver.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du får en alsidig rolle med stor kontaktflade på tværs af organisationen.

Konkret kan vi tilbyde dig:

  • En selvstændig rolle med ansvar for at koordinere og drive marketingprojekter fra idé til færdigt materiale
  • En hverdag med varierede opgaver og tæt samarbejde med både hoteller, venues, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
  • Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kollegaer, hvor sparring, trivsel og udvikling er i fokus.
  • Attraktive medarbejdergoder, herunder frokostordning, pensionsordning, sundhedssikring – og naturligvis mulighed for at opleve vores hoteller til medarbejderpriser.

Hvem er du?

Du er struktureret, serviceminded og motiveres af at skabe overblik og sikre, at opgaver bliver løst effektivt og med høj kvalitet. Du trives i en hverdag med mange interessenter og forskellige projekter, hvor du naturligt tager ansvar og følger op.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse og gerne et par års erfaring fra en koordinerende rolle inden for marketing eller kommunikation.
  • Har erfaring med projektkoordinering og kan bevare overblikket, når mange opgaver er i gang samtidig.
  • Har et godt visuelt øje og sans for detaljen.
  • Har erfaring med Canva eller Adobe-pakken, så du kan løse mindre grafiske opgaver selv.
  • Arbejder struktureret, proaktivt og følger dine opgaver helt til dørs.
  • Er en stærk samarbejdspartner, der skaber gode relationer på tværs af organisationen.
  • Kan formulere dig sikkert og professionelt på både dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Brand Manager Linn Evensen Nielsen på tel. 2724 2704 eller per mail ln@comwell.com. Bemærk venligst, at henvendelser først kan besvares efter den 10. august 2026 på grund af ferie.

Ansøgningsfrist

Send os din ansøgning senest den 23. august 2026. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og ser frem til at høre fra dig.