Bjørn Schioldan, 41 år, Aalborg, er tiltrådt som PR-konsulent og projektleder hos PR- og kommunikationsbureauet Publicity i Aalborg. Han skal primært beskæftige sig med strategisk kommunikation, PR samt rådgivning af bureauets B2B-kunder inden for brancher som byggeri, industri, IT samt transport og logistik.

Bjørn Schioldan har erfaring fra bl.a. bureauerne Par No 1 og Publico og har desuden undervist, senest som gymnasielærer i dansk og mediefag.