Camilla Kyvsgaard Hansen er tiltrådt som PR-konsulent hos PR- og kommunikationsbureauet Publicity i Aalborg. Her skal hun primært beskæftige sig med strategisk kommunikation og PR for virksomhedens B2B-kunder inden for blandt andet finans, byggeri, industri og logistik.

Camilla er nyuddannet cand.mag. i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Ved siden af studierne har Camilla beskæftiget sig med kommunikation og PR som praktikant og juniorkonsulent hos Spar Nord og studentermedhjælper hos Port of Aalborg, ligesom hun har arbejdet som studenterstudievejleder ved Instituttet for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.