Cristian Goga er tiltrådt som grafisk design konsulent hos PR- og kommunikationsbureauet Publicity, der har base i Aalborg.

Her kommer han primært til at beskæftige sig med design, grafisk arbejde og projektstyring.

Cristian er oprindeligt uddannet multimediedesigner og har en professionsbachelor i Digital Konceptudvikling fra UCN samt en kandidat i Informationsvidenskab fra Aalborg Universitet.

Cristian kommer senest fra en stilling som digital designer i Musikkens Hus, hvor han var ansvarlig for husets visuelle udtryk både online og på tryk, og kommer desuden med flere års freelance-erfaring som grafisk designer og konceptudvikler.