Frédéric Dilé er ansat som Creative Technologist hos Granyon.
Han kommer fra Hello Great Works, hvor han også var Creative Technologist. Han har tidligere arbejdet som Senior Art Director bl.a. hos McCann Copenhagen og som freelance.
Som et led i Granyons ambitioner om at skubbe grænserne for kreativitet, skal Frédéric med sin erfaring inden for interaktiv kunst, webdesign og programmering skabe kreative, teknologiske løsninger til websites og fysiske installationer.