Ivan Jæger Christiansen tiltræder stillingen som CEO i det Aarhus-baserede B2B-marketingbureau Mindmill den 1. marts. Han indtræder samtidig som partner i ejerkredsen og får bl.a. til opgave at skalere virksomheden og indtage nye, udenlandske markeder. Senest kommer han fra en stilling som CEO hos elektronikgiganten Proshop, hvor han i fire år har stået i spidsen for virksomhedens nordeuropæiske ekspansion. Ivan Jæger Christiansen har en HD i afsætning fra Aarhus Universitet.