Iyad Mohammed er Creative Director og Partner i det nystartede bureau Creative Popcorn, som han stifter sammen med sin broder, Imad Mohammed.

Creative Popcorn er et film- og biograforienteret bureau, som tilbyder kreative kommunikationsløsninger, der forbinder premierefilm, biografnyheder og produkter med det biografglade publikum.

Iyad Mohammed har en professionsbachelor i Ideation fra KEA samt en international bachelor fra Barcelona i Art Direction & Advertising.

Han har arbejdet for Nordisk Film i fem år som grafisk designer, og det er derfra idéen til et kreativt bureau til biografbranchen er opstået.