KommPress har udvidet medarbejderstaben med en ny kommunikationsrådgiver, som skal løse opgaver inden for PR, kommunikation og videoproduktion for bureauets mange kunder. 28-årige Jonas Brammer er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Han kommer fra en stilling hos TV2 Danmark, hvor han de seneste syv år bl.a. har været reporter og Tv-journalist på 19- og 21.30-Nyhederne, TV2 Zulu og programmer som ‘De Største Øjeblikke’. Senest har han også været redaktør på 18-Nyhederne.