Scalepoint har ansat Lisbeth Høier Harpsøe som Marketing Director.
I sin nye stilling bliver hun omdrejningspunktet for etableringen af en ny marketingafdeling og skal blandt andet sikre et tæt samarbejde mellem Scalepoints salg, business consulting, compliance og marketing afdelinger, så værdien af virksomhedens CORE, HUB og ClaimShop produkter bliver tydeligt kommunikeret til forsikringsbranchen.
Derudover vil Lisbeth Høier Harpsøe spille en central rolle i Scalepoints vækstplaner og kommende internationalisering.
Lisbeth kommer fra en stilling hos AMETEK STC, en global producent af high-end sensorer, test- og kalibreringsudstyr. Her ledte hun et internationalt marketingteam og stod i spidsen for virksomhedens kommunikation om CSR, hvilket hun også i sin rolle hos Scalepoint vil være ansvarlig for.