Martin Munk Christensen er tiltrådt som Digital Strategist & Client Director hos Sylvester Hvid & Co., hvor han udover at udvide bureauets kundeportefølje skal stå i spidsen for at udvikle bureauets digitale og social media aktiviteter.

Martin Munk Christensen kommer fra The Other Half, hvor han var partner og strategisk direktør. Han har tidligere været hos Untold som Strategic Advisor & Account Manager, samt ejet bureauet Bonobo.

Han er uddannet i Leisure Management fra University College Sjælland og har skærpet sin viden om effektiv, kommerciel kommunikation på Reklamelinjen og Tekstlinjen.