Kommunikationsbureauet Radius har netop ansat Mikkel Bagge Lange som ny kreativ direktør. Han skal lede og videreudvikle det kreative felt i tæt parløb med resten af huset.

Mikkel Bagge Lange har solid erfaring fra kommunikations- og reklamebranchen, blandt andet som krea-tiv direktør hos det nordiske bureau PS Communication. De seneste år har han været selvstændig rådgi-ver i The Ping Pong Plan, som er specialiseret i strategisk konceptudvikling.

Hans faglige fokus ligger i spændingsfeltet mellem kreativitet og strategi, og han sætter en ære i at udvikle kreative koncepter, som har både samfundsmæssig relevans og et forretningsmæssigt formål.

Mikkel Bagge Lange er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Og før han vovede sig ind i reklamebranchen for første gang for cirka 10 år siden, var han i en årrække musiker og komponist i bandet No and the Maybes.