Fra 1. december 2020 er 37-årige Mikkel Tholstrup Dahlqvist ny associeret seniorrådgiver hos det fynske PR- og kommunikationsbureau KommPress med base i Aarhus. Mikkel Tholstrup Dahlqvist har de seneste otte år fungeret som selvstændig kommunikationsrådgiver i Dahlqvist Kommunikation, hvorfra han rådgiver små og mellemstore virksomheder om PR og kommunikation. I sin nye stilling hos KommPress skal Mikkel Tholstrup Dahlqvist primært arbejde med PR – særligt med fokus på at sikre KommPress en stærkere position i Midt- og Østjylland.