Dear Future har udnævnt Rosa Damgaard til AI Advertising Lead, en nyoprettet strategisk rolle der skal sætte retningen for, hvordan Dear Future arbejder med AI i betalt annoncering.
Hun får det strategiske og faglige ejerskab inden for annoncering og AI på tværs af bureauet, forankret i Paid Search. Rosa driver en dedikeret kundeportefølje og rådgiver kunder på op til C-level om deres investering i betalt annoncering og AI.
Rosa Damgaard forbliver samtidig del af Dear Futures ledergruppe, hvor hun er med til at sætte den overordnede retning.
Hun kommer fra en stilling som Paid Search Team Lead hos Dear Future.