AI kommer i fremtiden til at revolutionere måden, vi arbejder på – både teknisk og organisatorisk. Vi kigger på muligheder og trusler, strategi og learnings – og får derudover en håndgribelig tour de force i brugen af de allerede tilgængelige tools samt hvordan du kan omfavne AI i din SEO strategi.

Arrangementet er relevant for dig, der er interesseret i at lære mere om anvendelse af AI i markedsføringspraksis, hvad enten du er marketingchef, marketingansvarlig, digital marketing specialist, forretningsudvikler, customer experience manager, CX leader, digitaliseringsleder eller anden type fagperson inden for marketing og kommunikation.

Program:
13.00-13.05 Velkommen ved Dansk Markedsføring
13.05-13.30 AI Indflyvning
I dette oplæg vil du få en indflyvning i Kunstig Intelligens og alle de muligheder, som AI giver. Fokusset vil være på, hvordan store sprogmodeller som ChatGPT, Bart osv. kommer til at få indflydelse på vores kundeinteraktioner og kundeoplevelser.
Casper Pedersen, Strategic Partner Manager, Boost ai
13.30-13.50 I orkanens øje – stormen kommer, men vi ved ikke helt, hvor den rammer (endnu).
AI har taget verden med storm og vil over de kommende år revolutionere mange brancher – marketing og kommunikationsbranchen går ikke fri. Men hvordan vil AI påvirke vores arbejde de kommende år? Og hvilke muligheder og trusler udgør det for os som medarbejdere og de virksomheder vi arbejder for?
Jacob Holst Mouritzen, Adm. Dir og strategikonsulent, Holst Mouritzen
13.50-14.00 Pause
14.00-14.20 AIs indflydelse på kreativitet
Udbredelsen af kunstig intelligens har haft en dybtgående indvirkning på forskellige industrier, herunder den kreative branche. Mens nogle frygter, at AI vil erstatte den menneskelige kreativitet, ser andre den som et redskab til at forbedre den. Mød Maria Prohazka fra animations- og tegnebureauet Levende Streg og bliv klogere på hvordan du kan bruger AI når det kommer til kreativitet.
Maria Prohazka, Levende Streg
14.20-14.45 AI i praksis: En kavalkade af AI-tools du selv bør bruge
Fik du heller ikke eksperimenteret med andet end ChatGPT og DALL-E? No problem. Det har Linea Svendsen fra Wingmen gjort for dig – og hun giver her en tour de force gennem de let tilgængelige og brugbare tools du selv kan få glæde af i morgen
Linea Svendsen, Head of AI, Wingmen Solutions
14.45-15.00 Pause
15.00-15.20 Topdanmark bruger AI til at skabe fremtidens kundeservice.
Topdanmark har eksperimenteret med voicebots i deres kundeservice siden 2020. Louise deler Topdanmarks erfaringer – både i form af succesoplevelser og hovedbrud efterhånden som Topdanmark er stødt på de muligheder og udfordringer, der opstår, når man benytter en ny teknologi i kundemødet.
Louise Oksholt, Digital Forretningsudvikler, Topdanmark
15.20-15.40 Artificial Intelligence as a Service in practice
In this session Go Autonomous’ Co-Founder and Head of Customer Success, Nikita Smagin, elaborates on how Artificial Intelligence can be used in B2B business practices, specifically related to sales processes. With outset in specific cases, you will learn about what it takes for an organisation to embrace AI, technically and organisationally. What are the pitfalls, and more importantly, the potential? Note: English speaker!
Nikita Smagin, Customer Success Manager og Co-Founder, Go Autonomous
15.40-15.55 Omfavn AI når du arbejder med SEO
Nogen mener, at SEO er erklæret død efter ChatGPT og AI. Som så mange gange før, viser det sig nok at være en overdrivelse. Når det er sagt, så er AI en gamechanger ift. SEO fremover. Her får du viden om hvordan du kan omfavne AI i din SEO strategi.
Henning Madsen, CEO & Head of SEO, InboundCPH
15.55-16.00 Afrunding ved Dansk Markedsføring