Få indblik i det nyeste inden for recommendation media, content creator strategierog de enorme forandringer der er på vej – hør eksperternes bud på hvordan dine kampagner, strategier, influencer marketing og brandindhold bliver klar til skiftet de næste år frem – krydret med spændende gæster og diskussioner om fremtidens marketinglandskab.

MEGATRENDS: En helhedsorienteret tilgang til fremtidens medietendenser!

I 2002 var den typiske dansker, der så en reklameblok på dansk tv, 39 år, men i dag er gennemsnitsalderen oppe på 57. Samtidig viser de nyeste Nielsen Rating-tal, at TV 2’s publikum i marts 2024 gennemsnitligt var 62 år, når både flow-tv og første døgns streaming (VOSDAL) tælles med. Imens bruger de 15-35-årige danskere i dag langt mere tid på YouTube – faktisk i gennemsnit 35 minutter dagligt og i snit kun 6 minutter på TV 2 Play, Viaplay og Discovery sammenlagt. 

Det udfordrer brandstrategierne, når den yngre generation foretrækker sociale medier frem for klassiske tilbud – især nu hvor Instagram skifter fokus fra followers til kurateret indhold målrettet subcommunities gennem anbefalingsalgoritmer og markerer en ny retning for sociale medier. Så er dine marketingstrategier klar til at håndtere den generationskløft? Og hvordan sikrer du gennem data-first approaches, at dit brand og de influencers du arbejder sammen med forbliver relevant og engagerende? 

Sammen med Dansk Markedsføring tilbydes et årligt tilbagevendende event, hvor du bliver opdateret på de nyeste MEGATRENDS, der gør dig i stand til at navigere bedre i det skiftende medielandskab. Med eksempler og cases fra både Danmark og udlandet dykker dagen ned i, hvordan dine kampagner, fremtidige strategier og brandindhold bliver klar til skiftet de næste tre til fem år frem.

Seminaret fokuserer på at give en dybere forståelse af hele mediemarkedet:
– Hvad er de store MEGATRENDS, og hvad er de overordnede strategier for streamingplatforme og sociale medier?
– Hvad kan vi forvente de næste par år?
– Hvor passer brands og brand marketing ind i dette landskab, og hvordan kan man anvende smart data til at navigere bedst muligt? 

På dagen vil Keld Reinicke og Sofie Swienty fortælle om, hvordan introduktionen af AI-drevne recommendation algoritmer på sociale medier bliver mere sofistikerede ved brug af realtidsdata og adfærdsanalyser. Og hvordan disse teknologier revolutionerer den måde, vi placerer annoncer og strategisk markedsfører brands på. Du får et overblik over medietrends set fra et helikopterperspektiv med forklaringer på, hvad der sker i både det danske og internationale medielandskab samt indblik i hvordan brands kan udnytte recommendation-algoritmer, big data fra open-source platforme og niché subcommunity forståelse til at forblive relevante på tværs af sociale medieplatforme.

Mød og oplev derudover nogle af personlighederne der er med til at forme fremtidens marketinglandskab, bla.:

Rico Gade Creative Business Partner, Northern Europe, Google/Youtube
Rico taler om platformens vækst som danskernes foretrukne medie blandt yngre målgrupper, fremtidens muligheder for brands, og den danske creator økonomis udvikling.

Søren Kaule, Omnichannel Media Manager, POWER
Søren deler, hvordan POWER gentænker marketing med innovative strategier, balancerer udfordringer og succeser, og hvordan hans erfaring fra Viaplay og TV 2 har formet hans tilgang til det skiftende medielandskab.

Tine Gutfelt, Marketingchef, 7-Eleven
Som marketingchef for 7-Eleven er Tine med til at skabe datadrevne kampagner, udvikler produkter baseret på TikTok-trends og udfordre klassiske mediestrategier med innovative tiltag som deres YouTube-baserede Innovation Corner.

Rasmus Søndergaard, Creator & Danmarks største streamer
Rasmus er uddannet fra CBS og vil i en paneldebat tale om skiftet i creator-markedet samt de udfordringer, man fortsat møder som creator. Rasmus vandt prisen som ‘Årets Twitch-streamer’ og er den dansker, der bliver set mest på Twitch. Rasmus har arbejdet sammen med nogle af de største brands, herunder Red Bull og Power.

Program:
08:30 – 09:00 Netværk & kaffe
09:00 – 09:05 Velkomst v/ Kasper Rubæk, Projekt- & Medlemschef, Dansk Markedsføring
09:05 – 09:50 Big Trends v/ Keld Reinicke Media Advisor, Tech founder, Award-winning Executive Producer
09:50 – 10:30 Big trends og virkeligheds cases v/ SofieSwienty, CEO, TEN-4
10:30 – 11:00 Pause
11:00 – 11:30 Case: Youtube v/ Rico Gade, Creative Business Partner, Northern Europe, Google/Youtube
11:30 – 11:50 Case: Power v/ Søren Kaule, Omnichannel Media Manager, POWER
11:50 – 12:10 Case: 7eleven v/ Tine Gutfelt, Marketingchef, 7-Eleven
12:10 – 12:30 Paneldebat med bla. Danmarks største Streamer Rasmus Søndergaard
12:30 – 12:50 Afrunding v/ Kasper Rubæk, Projekt- & Medlemschef, Dansk Markedsføring
13:00     Tak for i dag / Sandwich

Sofie Swienty, medarrangør

Sofie Swienty er en førende ekspert inden for Recommendation Media og en efterspurgt speaker på Danmarks største konferencer om emnet. Som CEO for det datadrevne strategibureau TEN-4 specialiserer hun sig i at udvikle digitale strategier for nogle af de største danske og internationale brands, herunder IKEA, Netflix, Toms Group, TV 2 og DR. Hun har specialiseret sig i at analysere og forudse trends med innovative metoder, bl.a. ved at være medudvikler af CreatorNation – et AI-værktøj skabt til at forstå hvordan skiftet fra klassiske influencers bevæger sig hen til creator-økonomien. Swienty udforsker også nye tilgange til at forstå Gen Z og Gen Alpha, med erfaringer fra Kulturministeriet, casting af store pan-nordiske reality-tv-shows, og omfattende sportsanalyser af, hvor sportsnyhederne er på vej hen. Hun optræder desuden ofte som medieekspert, hvor hun deler indsigter om sociale platformes algoritmer og fremtidens medielandskab.

Linkedin

Keld Reinicke, medarrangør

Keld Reinicke er en af Danmarks mest erfarne tv-folk med over 25 års erfaring i mediebranchen. Han har spillet en central rolle i opstarten af TV 2 ZULU, DR2 og TV 2 Charlie og har været programchef på TV 2 Danmark i mange år. I dag arbejder Keld som en af Skandinaviens mest efterspurgte media advisors, hvor han rådgiver medievirksomheder og store brand om strategier og fremtiden.. Alt fra BBC, NRK til Netflix, Amazone & Apple TV. Han har opfundet og er medstifter af den globale SportsTech-succes VEO og bestyrelsesformand for game studiet Triband, som står bag det prisbelønnede spil What the Golf?, What the Car? for Apple Arcade. De senere år har hans fokus især ligget på den digitale verden, og han har vist en uovertruffen evne til at identificere nye behov og muligheder på de digitale markeder, og er ofte brugt til danske og internationale konferencer, nyheder og i medie politiske sammenhænge.

Linkedin

Praktik

BEMÆRK!!!!! Seminaret afholdes hos:
VUE Fisketorvet (det gamle Cinemaxx)
Kalvebod Brygge 57
1560 København V

Spørgsmål: Tina Larsen, tl@markedsforing.dk

Oplysninger om deltagerne (navn, titel, virksomhed) deles med partneren.