Dansk Markedsføring inviterer sammen med Matas, Responsive og Agillic til gratis seminar 6. marts 2023. Hør fra dygtige ledere inden for branchen om deres erfaringer med at skabe en effektiv organisering for at opnå vækst gennem omnichannel personalisering og marketing automation. Grib chancen for at blive klogere på emnet, få 1:1 råd fra eksperter, og få nogle konkrete take aways med hjem.

Helt konkret vil Peter Anders Franch, Head of Customer Insights, Email Marketing & Execution fra Matas, dele sin viden om, hvordan Matas opnåede vækst gennem omnichannel personalisering. Derudover vil Peter Schlegel, CEO fra Responsive, give dig indblik i de strategiske og organisatoriske overvejelser, du skal gøre dig ved implementering af marketing automation. Til sidst vil Rasmus Houlind, CXO fra Agillic og forfatter, fokusere på de organisatoriske spørgsmål, din organisation skal besvare for at opnå vækst gennem målrettet og relevant kommunikation.

Derudover vil du også få mulighed for at deltage i en spændende mini workshop, hvor du kan teste din egen organisations modenhed, og vinde Rasmus Houlinds kommende bog “Hello $FirstName”, der udkommer til foråret.

OBS Arrangementet afholdes både som fysisk seminar (med begrænsede pladser) hos Dansk Markedsføring og som online webinar. Tilmelding er nødvendig uanset om du deltager fysisk eller online. Webinaret bliver ikke optaget.

Program

8.30 -09.00 Ankomst og kaffe/morgenmad
9:00 – 9.10 Velkommen ved Dansk Markedsføring og Responsive
9.10 – 9:40 Hvordan organiserer man sin marketing for at opnå succes med personalisering /ved Rasmus Houlind, CXO, Agillic
9.40 – 9.55 Kaffe- og netværkspause
9.55 – 10.25 Indsigter og erfaringer med at implementere effektiv marketing automation organisation og styringsmodel /ved Peter Schlegel, CEO, Responsive
10:25- 10:40 Kaffe- og netværkspause
10:40 – 11.10 Workshop: Mål din egen modenhed på organiseringsskalaen og få konkrete tips /ved Rasmus Houlind
11.10 – 11.25 Kaffe- og netværkspause
11.25 – 11.55 Case in point: Hvordan Matas over tid har modnet sin marketing organisation så den arbejder effektivt med personalisering og marketing automation /ved Peter Anders Franch, Head of Customer Insights, Email Marketing & Execution, Matas
11:55 -12:30 Bliv hængende og få direkte 1:1 råd fra Matas, Agillic og Responsive.

Talere

  • Peter Anders Franch, Head of Customer Insights, Email Marketing & Execution, Matas
  • Rasmus Houlind, forfatter, evangelist og personaliseringsekspert, Agillic
  • Peter Schlegel, CEO, Responsive

Seminarets indholdpartnere

Matas blev stiftet i 1949 som en kæde af selvstændige materialister og er i dag Danmarks største detailkoncern inden for skønhed, sundhed og velvære. Matas-koncernen har hovedsæde i Allerød og har siden 2013 været børsnoteret på den københavnske fondsbørs Nasdaq OMX. Koncernen har godt 2500 ansatte, 263 fysiske butikker over hele landet samt en række webshops.

Responsive er et konsulenthus der leverer rådgivning inden for kommerciel digital transformation samt teknisk implementering af bl.a. Marketing automation platforme. Responsive har været med til at hjælpe Matas i deres digitale transformation og senest været involveret i Matas’ lancering på de svenske og norske markeder. Derudover har Responsive leveret projekter til store virksomheder som Interflora, Ganni og G-Star.

Agillic er en omnichannel marketing automation platform, der gør det muligt for brands at kommunikere data-drevet og personaliseret på tværs af kanaler. Med Agillic kan du udnytte personalisering, automatisering, og omnichannel-marketing fra ét enkelt interface til at skabe og fastholde værdifulde relationer gennem hele kundens livscyklus.