Der er åbent for indstillinger til Årets Rambuk 2026. Deadline: 28. juni.
Rambukken er branchens anerkendelse af det absolut bedste marketingarbejde på tværs af branchen.
I 2025 tog vi første skridt mod en revitaliseret Rambukken. Vi moderniserede kategorierne og udvidede dem på tværs af marketingdiscipliner. Med afsæt i Rambukkens oprindelige fokus – medieanvendelse i markedsføringsstrategien – har vi i år introduceret en ny struktur, hvor prisen nu bygger på fire centrale søjler: Creative Excellence, Media Excellence, Effectiveness Excellence og Digital Excellence.
I en tid præget af hurtig teknologisk udvikling og forandrede medievaner er det afgørende at udvikle strategisk funderede og relevante kommunikations- og kampagneløsninger. Rambukken er derfor i 2026 blevet videreudviklet med henblik på at sikre en helhedsorienteret vurdering af marketingindsatsen, hvor både mediestrategi, kreativ udførelse og forretningsmæssige resultater indgår som centrale parametre. Dermed favner Rambukken i dag en større del af branchen og skaber en mere nuanceret og tidssvarende platform for anerkendelse (se kategorierne).
Rambukken tildeles fortsat de virksomheder og bureauer, der sætter standarden inden for marketing – og som med en indsendt kampagne dokumenterer et exceptionelt niveau i forhold til strategi, eksekvering og effekt. Prisen gives til den aktør, der har haft det overordnede ansvar og har været den drivende kraft bag det indsendte arbejde.
Kontakt Tina Larsen (tl@markedsforing.dk) hvis du har spørgsmål.
- Deadline for indstillinger: 28. juni
Shortlister offentliggøres: 26. august
Award show: 8. oktober (D15, København N)