Trends sælger, engagerer, mobiliserer, skaber, udfordrer og forandrer. Trends påvirker alt omkring os. Det vi køber, bruger og anbefaler. De jobs vi vælger. Måden vi bor på. Der hvor vi rejser hen, og de valg vi træffer hver dag.

På dette forløb uddannes du i at arbejde med trends i praksis. Du trænes i at bruge de rigtige metoder og se trends før alle andre. Du får effektive værktøjer til at indsamle og prioritere i den nye viden og omsætte til handling. Du får et sprog til at kunne formidle og kommunikere trends. Og vigtigst af alt, så får du de afgørende kompetencer til at formulere og igangsætte værdifulde indsatser med afsæt i de spottede trends.

Du får svar på følgende:

  • Trendanatomi – hvornår ved du, at der er tale om en trend og ikke blot en døgnflue?
  • Trendtyper – hvad er en gigatrend, megatrend og mikrotrend?
  • Hvordan opstår og spredes trends, og hvilken effekt har de i forskellige brancher?
  • Hvorfor er tidsåndsforståelse et grundlag for arbejdet med trends?
  • Hvilke styrker og svagheder er der ved gængse metoder til dataindsamling, databehandling analyser, scenarieudarbejdelse mv.?
  • Hvilke grundlæggende færdigheder og redskaber kan bringes til anvendelse?
  • Hvilke processer og metoder benyttes til indsamling, oversættelse og formidling af trends til resten af organisationen?

Forløbet henvender sig til dig, der:
arbejder med branding, marketing, kunderejser, innovation, produktudvikling, design, salg, service eller blot er interesseret i at vide mere om trends.

" Ny, kort, intens og meget brugbar uddannelse, som giver et godt kick til at få struktureret og synliggjort arbejdet med tendenser
Tidligere deltager (Marketing- og eventchef)

Undervisere:

  • Louise Byg Kongsholm
  • Jill Hawkins

Undervisningsmateriale:
Den første undervisningsdag får du udleveret bøger og undervisningsmaterialer. Vi anbefaler, at du medbringer din egen computer eller tablet til undervisningen.

Eksamen og certificering:
Forløbet afsluttes med en kort skriftlig synopsis og et mundtligt forsvar, typisk baseret på egen virksomhed. Forløbet ”Trends i praksis” er akkrediteret med 5 ECTS-point på diplomniveau.

Prisen er ekskl. moms og inkluderer undervisning, fuld forplejning, undervisningsmateriale og eksamen.
Inkluderet er også bogen Trendsociologi v. 2.0 og 1 års abonnement på TID & tendenser + Retail Mag

Dette diplomforløb er et samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus, Dansk Markedsføring og pej gruppen, og der kan derfor ikke gives rabat til medlemmer af Dansk Markedsføring.

Afholdes:
Dansk Markedsføring
Bredgade 19E
1260 København K

Uddannelsesleder: Louise Byg Kongsholm

Linkedin