Erfaring

Christian har mere end 15 års erfaring med marketing og i særdelshed online marketing. Christian begyndte sin karriere i 1999 hos Microsoft, hvor han var Online Manager. Efterfølgende har han været hos bl.a. Coca-Cola Nordic Services, TDC, YouSee og eCapacity. Deruover har han været underviser i Online Marketing på Copenhagen Business School og har siden 2012 været hos Saint-Gobain Distribution Denmark.

Motivation

Christian Agger er blandt landets absolut topprofiler inden for online marke- ting. Fællesnævneren for Christians tilgang til marketing og udfordringer er, at det altid er baseret på data og med kundeoplevelsen i fokus. Siden 2012 har han været en del af Saint-Gobain Distribution Denmark, hvor hans ansvar er vokset til at være chef for alle digitale aktiviteter i områderne Norden, Baltikum, Schweiz og Polen. Christian står bag et prisvindende arbejde med big data for Brødrene Dahl samt webshops for både Brødrene Dahl og Optime- ra. Det er for dette arbejde, samt hans tilgang og digitale kompetencer inden for big data og kundeoplevelser, at han en uundgåelig profil i The M List-feltet.

Hvad er din største professionelle succes i 2015?

At vi er lykkedes med at skabe en digital transformation. Det er i høj grad skabt af vores arbejde med “Big Data”, hvilket har skabt det, som jeg, set fra min stol, opfatter som en stor bevægelse i virksomheden, som vil komme til at påvirke os meget positivt fremadrettet.

Hvad gør dig til den professionelle person, du er?

Min baggrund fra IT-branchen og mit arbejde med “digital” igennem de seneste mere end 15 år har helt klart gjort mig til den professionelle person, jeg er i dag.

Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?

Mange af de ting, vi arbejder med inden for mobil, Big Data og omnichannel er ting, som ikke er gjort før i vores branche. Så det bliver udfordrende og spændende at “finde på” de nye services, som skaber værdi for kunderne på helt nye medier og kanaler.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Jeg bruger meget LinkedIn og Twitter. Her er folk rigtigt gode til at dele links til de seneste trends. Derudover bruger jeg meget mit netværk både privat og arbejdsmæssigt, hvor Saint-Gobain er rigtigt gode til at lave arrangementer, hvor vi deler erfaringer på tværs af lande.

Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?

GØR DET! De ting vi gør, er rimeligt avancerede, men værktøjerne har kunnet det de seneste 10-15 år. Der er mange, der taler om alt det, man kan, men der er få, der gør det. så GØR DET! Og gør det NU!

Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

Vi skal fortsætte den fantastiske udvikling, vi har indenfor e-handel. Vi skal skabe flere omnichannel værktøjer, der sikrer, at vores kunder får endnu bedre oplevelser på tværs af kanaler. Og så skal vi fortsætte vores fokus på mobilen, som bliver mere og mere vigtig i vores branche.