Erfaring
Christian arbejdede i de første 11 år af sin karriere hos Mediacom. Han startede som Digital Media Director i 2002, blev herefter Account Director for derefter at tiltræde i en stilling som Head of Digital. Christian tog skridtet over til kundesiden i 2013, hvor han tiltrådte som Media Director for Carlsberg Group. Nu er han igen at finde hos Mediacom som Chief Digital Officer for hele Norden.
Motivation
Christian Godske er, med sin kommercielle forståelse for digitale medier, en af mediebranchens mest innovative og nytænkende profiler. Han har været i Mediacom i 11 år og har i 2 år fungeret som Group Media Director i Carlsberg, hvor han har erhvervet sig dyb forretningsforståelse, indsigt i organisatoriske processer og håndteret komplekse internationale udfordringer. Det er hans store erfaring fra begge sider af bordet, som gør ham til en stærk profil, der ikke er til at komme udenom på dette års The M List.
Hvad er din største professionelle succes i 2015?
Vi arbejder nu med en content-baseret tilgang til kommunikation bl.a. igennem vores interne Newsroom, som leverer skalerbart, relevant indhold i real-time til næsten 40 markeder. Vi har øget vores investeringer i digitale media med næsten 50 %.
Hvad gør dig til den professionelle person, du er?
Til dels erfaringen med traditionelle media og en særlig passion for digital kommunikation. Det gør, at jeg tænker i forretningsmæssige muligheder og er i stand til at sammenholde alternativer. Både på tværs af traditionelle media og i kombination.
Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?
Den største udfordring bliver dels, hvordan vi organiserer os omkring data – og med forbrugeren i centrum – på tværs af organisatoriske silo’er. Vi skal forstå hvordan digital skaber nye forretningsmuligheder for os (eCommerce, partnerskaber), eller ændrer de traditionelle.
Hvor finder du din faglige inspiration?
Jeg finder meget af min faglige inspiration fra mit personlige netværk i ind- og udland. Jeg tror ikke nogen (os selv inkl..) kan ALT. Det spændende ved opgaven er at kunne identificere dem, vi kan lære af – og det vi kan lære fra dem; og hvordan dette prioriteres, tilpasses og bygges ind i vores organisation. Det er som et stort puslespil.
Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?
Man må ikke undervurdere betydningen af digital! Forstå at udviklingen ikke er lineær, men kommer i store “spring”. Vær åben for – og nysgerrig efter at finde ud af, hvad det betyder for virksomheden. Det betyder dog ikke, at man skal være først med alt. Ofte er der mere relevante muligheder, som man slet ikke har udnyttet fuldt ud endnu. Sørg for at sikre mandat i organisationen til at effektuere.
Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?
Data skal gøres til et begreb, der kan tilføre værdi til både indsigt, forretningsudvikling, kreativitet og kommunikation. Vi skal have en klart defineret organisation, der understøtter og udnytter den digitale transformation og gør op med silotænkning.