Erfaring

I 1998 begyndte Claus sin karriere som Key Account Manager i EUROMAN PUBLICATIONS (Egmont), efter to år skiftede han til TV2 DANMARK A/S, hvor han endte i en stilling som salgschef. I 2011 fik han job som CEO i Dansk Reklame Film A/S for i 2015 at blive forfremmet til Nordic CEO.

Motivation

Claus Rothoff Brix har, i de 5 år han har været CEO i Dansk Reklame Film, sikret virksomheden uafbrudt vækst. Claus har fokus på digitale kanaler og har formået at digitalisere danske biografreklamer, samtidig landede han i 2015 en trecifret millionkontrakt med Københavns Lufthavn, til hvem han, med sit team i Dansk Reklame Film, har opfundet den digitaliserede reklameplads, Airmagine. Claus’ succes er skabt af en stærk digital- og kommerciel forståel- se samt gode ledelsesevner. Med Claus’ resultater for Dansk Reklame Film er han selvfølgelig en selvskreven profil på dette års The M List.

Hvad er din største professionelle succes i 2015?

At transformere Københavns Lufthavne fra analog medieplatform til en intelligent Out of Home medieplatform i verdensklasse. Ambitionen var ikke bare at transformere Københavns Lufthavne fra analog til digital, men at skabe en mere relevant medieafvikling baseret på kombinationen af real time og empirisk data.

Hvad gør dig til den professionelle person, du er?

Strategi er vigtig, men eksekvering er alt. Jeg har altid været drevet af at gøre en forskel, baseret på et ønske om at forandre status quo. I det henseende skal man have viljen til at ville eksekvere på sin strategi og tænke ud af kontekst. Enten er virksomheden under konstant udvikling eller også er den under afvikling.

Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?

At positionere Airmagine i et globalt Out of Home-marked under stærk forandring. Herudover skal der eksekveres på vores mål om at øge vores netværk med flere lufthavne, så vi kan opfylde vores vision om at skabe et samlet digitalt kommercielt lufthavns netværk. Samtidig skal vi skal blive med at udvikle på platformen i Dansk Reklame Film, så vi står stærkt i fremtiden.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Jeg tror, det er vigtigt at være nysgerrig, og at det ikke altid er den etablerede medieverden, som har svar på fremtidens udfordringer, Derfor søger jeg tit inspiration i andre brancher, som står overfor samme udfordringer som os.

Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?

Når du møder ind om morgenen skal du have lyst til at gøre en forskel. Eksekver på dine strategier, ellers udvikler du ikke.

Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

Airmagine skal tiltrække mindst en lufthavn til netværket. Dansk Reklame Film skal udvikle biospillet, så det kan skabe værdifulde relationer mellem annoncører og publikum. Vi har en ambition om at udvikle mere på den digitale sampling.