Erfaring
Eva har i gennem hele sin karriere været i rejsebranchen. Hendes første job var i 1996 som marketingkoordinator hos Ving Danmark. Siden har hun været hos MyTravel Danmark og fra 2008 hos Thomas Cook Group, hvor hun i dag er Head of Marketing Effectiveness & Planning for Nordeuropa samt Head of Brand & Marketing for Spies.
Motivation
Eva Lundgren er marketingbranchens ukronede feriedronning med store pris- vindende reklamesuccesser som ”Ferier du ikke vil hjem fra” og senest ”Do it for Denmark”. Eva har bl.a. en meget kreativ tilgang til marketing og er, med sine ofte meget nytænkende og innovative marketingtiltag og kampagneuniverser, ikke bange for at udfordre forbrugerne og udvikle marketinginitiativer, der i den grad skiller sig ud. Derudover er hun en forretningskvinde med en særlig god evne til at tænke salg ind i sine marketing- og kommunikationsinitiativer. Derfor er Eva selvfølgelig med på årets The M List.