Erfaring

Efter Hans-Henrik blev færdig med sin kandidat i 1989 arbejdede han de første tre år af sin karriere i Kræftens Bekæmpelse som marketingkonsu- lent. I 1994 blev han Country Manager for International Masters Publishers inden han blev partner i Elsass Wagn & O. I 2000 blev han CEO i bureauet Dobermann & Co. Advertising og har siden 2003 været CEO og partner i marketingbureauet Klausen + Partners.

Motivation

Hans-Henrik Søndersted-Olsen forstår om nogen at skabe synlige effekter og resultater for sine kunder. I spidsen for dialogbureauet Klausen+Partners har Hans-Henrik og bureauet de sidste 12 år vundet adskillige priser og fået et hav af nomineringer inden for netop effekt marketing og kommunikation. Hans-Henriks grundfilosofi er, at hvis man ikke kan skabe målbar effekt med sine marketinginitiativer, skal man hellere holde sig fra det. Hans-Henrik er desuden en fremragende formidler og talsmand for sit fag som forfatter af blandt andet “Marketinghåndbogen” og som ekstern lektor på CBS. Kort sagt, en førende marketing- og dialog professionel, der i årevis har praktiseret det, som alle marketers p.t. taler om, nemlig effektfuld og målbare marketingindsatser.

Hvad er din største professionelle succes i 2015?

Bureauet er nomineret til B2B Awards i London for en global kampagne, der afgørende ændrer kundens måde at gå til markedet på og præstere en ROI på 9,6.

Hvad gør dig til den professionelle person, du er?

Nysgerrighed, forretningsforståelse og ihærdighed.

Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?

At hjælpe bureauets kunder til at ændre deres markedstilgang i takt med den digitale udvikling. Lønsomt og målbart.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Harvard Business School, Columbia Business School, Kellogg’s School of Management, McKinsey Quarterly og netværk.

Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?

Fokus på målbarhed. I sidste instans vinder det.

Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

At bidrage til at sætte standarden for lønsom og målbar marketing.