Erfaring
I 1988 begyndte Karen sin karriere som Marketing Trainee hos Unilever, en virksomhed hun var i indtil 2007 med undtagelse af en afstikker til Langnese-Iglo og til Van den Bergh Foods. I 2010 kom hun til Copenhagen Airports, hvor hun i dag er direktør for E-commerce og Marketing.
Motivation
Karen Bender er på årets The M List, da hun siden 2010 har været drivkraften og initiativtageren til en lang række nytænkende markedsføringstiltag for Copenhagen Airports. I sin tid som E-commerce & Marketing Director for Copenhagen Airports har Karen primært haft fokus på at drive den digitale strategi – og konceptudvikling. Hendes tiltag har skabt synlige resultater og succes – Karen har med sit team bl.a. vundet prisen for Best Digital and Social Media Initiative samt Best Facebook Page. Karen deler desuden ud af sine markedsføringsindsigter som foredragsholder og gæstetaler i forskellige sammenhænge, herunder på DMA Global Conference og Copenhagen Business School.
Hvad er din største professionelle succes i 2015?
Lancering af stærke koncepter, som lever både online og fysisk, så vi dermed når alle kunder.
Hvad gør dig til den professionelle person, du er?
God kombination af analytiske og kreative evner, kombineret med stor nysgerrighed/åbenhed og så et stærkt drive.
Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?
Sikre udviklingen af organisationen, så vi fortsat er godt med på de digitale tiltag, som rykker og ikke “forelsker” os i alle trends.
Hvor finder du din faglige inspiration?
Konferencer, leverandører.
Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?
Rykke marketing væk fra pap og papir over i det digitale spor, hvor det giver ROI og dette kan dokumenteres.
Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?
Mine salgsmål samt solide lanceringer.