Erfaring

Kasper begyndte sin karriere i 2003 som International Marketing Coordinator hos Scanvaegt International A/S. Herefter har han haft ledende marketing-stillinger hos Vestas, Specsavers Denmark/Louis Nielsen og siden 2011 Kvik A/S, hvor han i dag er marketingdirektør.

Motivation

Med høje lederstillinger hos flere internationale virksomheder er Kasper Granat en erfaren global leder med stærke internationale marketing- og brandingkompetencer. Han er en visionær marketer, der driver forandring, innovation og kommunikation og har skabt flotte resultater hos blandt andet Vestas og senest hos Kvik. Kasper kan sit kram inden for både BtB- og BtC- disciplinerne og har bl.a. fået hele tre nomineringer til Rambuk 2015 – Danish Media Awards – i kategorien Strategy, Program & Effect. Alt i alt er Kasper en bemærkelsesværdig dygtig marketingprofil, der hører til på dette års The M List.

Hvad er din største professionelle succes i 2015?

Revitalisering af produktporteføljen.

Hvad gør dig til den professionelle person, du er?

Nysgerrighed, mod og vedholdenhed.

Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?

Integrere videocontent i medieplaner og kompetencer.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Cases.

Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?

Reklame er den mindste del af marketing.

Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

En stand-out kundeoplevelse.