Erfaring

Fra år 2000 og fem år frem, arbejdede Klaus som webdesigner og Information Architect for forskellige bureauer. Herefter indledte Klaus sin tid hos Creuna, som han seks år efter afsluttede på toppen i rollen som VP for Client Strategy. Siden 2011 har Klaus bestridt rollen som Partner & Creative Director for Think! Digital.

Motivation

Klaus Silberbauer er kreativ direktør på et af de absolut mest vækstende digitale bureauer i Danmark og har om nogen slået sit navn fast som en dygtig digital profil. Klaus er skolet i brugercentreret design og har haft de bedste vilkår til at udfolde sit kreative digitale talent – først hos Creuna og sidenhen hos Think:Digital, hvor han har arbejdet for kunder som GN Resound, Danske Spil, Infomedia og Saxo.com. Klaus er, grundet både resultaterne hos hans bureau samt hans faglige og visionære tilgang til digital kreativitet, ikke til at komme uden om på dette års The M List.

Hvad er din største professionelle succes i 2015?

Leverance af digitalt forretningskritisk, komplekst B2B-koncept til stor kunde. Projektet er strategisk vigtigt, det er organisatorisk forankret og det vil bidrage til ny tilgang til marketing for min kunde. Kulminationen på to års planlægning, design og intenst arbejde i kundens organisation.

Hvad gør dig til den professionelle person, du er?

En ukuelig tro på, at kreativitet og forretningsforståelse kan og skal mødes. En meget stærk tro på, at mine folk kan levere varen – så stærk at jeg hellere tager et nederlag, end forsøger mikro-management. Et behov for at levere reel værdi fremfor at vinde priser. Erfaring.

Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?

For min egen forretning: Awareness. Det er altid den største udfordring i et broget bureau-marked.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Hos mine kolleger, online, via rapporter og cases. Men typisk også i helt andre verdener, som kunst og naturvidenskab.

Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?

Don’t believe our own hype. Vores branche er ved at knække under vægten af ren bullshit. For vores egen skyld bliver vi nødt til at fokusere på at levere reel værdi.

Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

Jeg skal nå målene i vores egen strategi (og de er hemmelige), og se de store projekter, vi har gang i, folde sig ud i håndgribelige produkter, jeg kan være stolt af. Jeg skal se mine kunder ændre processer og få succes som følge af vores strategier og designs. Men jeg skal først og fremmest se min forretning vokse og mine kolleger være glade og stolte.