Erfaring
Kristian startede sin karriere som Market Impact Team Representative hos Coca-Cola i 1995, hvor han fortsatte i forskellige stillinger indtil 2001, hvor han tog en stilling som Country Manager hos Colgate-Palmolive. I 2005 søgte han nye veje og blev General Manager hos House of Prince og senere Sr. VP, Director for Strategy og General Manager ved British American Tobacco. I 2011 blev han headhuntet til stillingen som CEO for Stryhn’s, hvor han sidder i dag.
Motivation
Kristian Kornerup Jensen blev hentet til Stryhns, i en periode hvor virksomheden havde oplevet en årrække med økonomisk nedgang. Forventningerne var derfor høje til den nye direktør, hvis største opgave var at vende udviklingen for virksomheden. Og ‘vende skuden’ må man sige, at han fik gjort. Allerede i 2013 formåede Kristian at firdoble overskuddet i virksomheden bl.a. ved at implementere en ny marketingstrategi og samtidig effektivisere og sikre en konkurrencedygtig omkostningsstruktur. Kristian står derfor bag en af de se- neste års mest succesfulde turn-arounds inden for brand- og marketingdrevne virksomheder herhjemme, og med så stærke kompetencer inden for FMCG- orienterede marketingdiscipliner, er han også at finde på årets The M List.