Erfaring

Lars startede sin karriere hos UncleGrey som Strategic Planner og blev i 2004 Communication Planning Director hos Mediaedge:cia. Han var efterfølgende Chief Strategy Officer for enVision, før han igen vendte tilbage til UncleGrey som Managing Director. Fire år efter blev han Chief Strategy Officer & Head of Digital og har siden 2012 været Digital Strategic Director for Grey Group EMEA.

Motivation

Foruden gode marketingstrategiske kompetencer og forretningsudviklingsfor- ståelse, har Lars en solid digital faglighed og forståelse på både strategisk, taktisk og operationelt niveau. Lars er en erfaren og internationalt orienteret marketer, og i de mange år hvor han har været i spidsen både for UncleGrey og Grey Group, han han vundet adskillige priser som blandt andet Cannes Lions, Eurobest Awards, Euro Effies m.fl. Med disse flotte anerkendelser, hans holistiske digitale profil samt bemærkelsesværdige evner indenfor internationalt bureauarbejde, er Lars en The M List-profil.

Hvad er din største professionelle succes i 2015?

Året har været skelsættende for UncleGrey i det, at vi både kreativt og strategisk har været højt profileret uden for landets grænser. Og dette har afstedkommet en række nye og spændende projekter for bureauet.

Hvad gør dig til den professionelle person, du er?

En passion for at være med til at skabe fremtidens kreative virksomhed. Og dagligt have mulighed for at blive inspireret af dygtige kollegaer fra ind- og udland.

Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?

At nedbryde grænserne mellem de mange fantastiske ressourcer, som Grey-netværket har til rådighed og anvende disse til at øge kvaliteten og effekten af det, vi udkommer med.

Hvor finder du din faglige inspiration?

I en skøn blanding af: Mennesker, rejser, konferencer, bøger, virksomheder, samtaler, blogs, websites og alverdens andre ting.

Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?

Det betaler sig at kæmpe for kvalitet.

Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

I det kommende år bliver det centralt, at vi er i stand til at bygge videre på det omdømme, bureauet har fået uden for landets grænser. Interessen for bureauet er stigende, men vi kan gøre det endnu bedre.