Erfaring

Lise begyndte hos Magasin du Nord i 1997 som HR/Strategy Senior Consul- tant og har siden været bl.a. New Business Manager, marketingdirektør og siden 2010 e-Commerce & marketingdirektør. Inden sin karriere i Magasin du Nord var Lise marketing koordinator i Coop Danmark i perioden 1992-1994 og efterfølgende Marketing Executive i Tropical Touch – Singapore.

Motivation

Lise Bloch Thomsen har over de sidste 19 år reformeret både Magasin du Nords marketingindsatser og sin egen faglighed fra bl.a. mere traditionel ATL- tænkning til opdateret digital og datadreven marketingoptimering. Profilerne i The M List følger netop de fremherskende nye kundebehov og adfærdsmønstre og forstår at udvikle de faglige kompetencer hos dem selv og deres organisationer, der matcher og imødekommer disse behov. Alt dette er Lise et levende bevis på, hvorfor hun selvfølgelig er en del af The M List 2016

Hvad er din største professionelle succes i 2015?

Skabe et massivt overskud i min virksomhed samt øge kundetrafikken og kundetilfredsheden.

Hvad gør dig til den professionelle person, du er?

En masse nysgerrighed, altid at sætte kunden i fokus og en stor forkærlighed for det gode købmandskab.

Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?

Kunsten bliver at (ud)vælge det relevante for kunderne baseret på deres behov og ønsker. Det personlige bliver KEY.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Konferencer og turer til udlandet samt diverse litteratur, som giver udsigt i stedet for indsigt….

Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?

Tænk på kunderne og ikke hvad i ser som et personligt projekt (til CV’et)

Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

Endnu flere ambassadør-kunder vil give endnu større overskud, så det er løsningen.