Erfaring
I 1998 skød Mads sin karriere i gang som Marketing Manager i Kimberly Clark. Herefter var han syv år i The Coca-Cola Company som hhv. Senior Business Manager og Country Manager. I perioden 2010-2014 var Mads marketingdirektør i Carlsberg Group og skiftede i 2014 til en stilling som salgs- og marketingdirektør i McDonald’s Denmark.
Motivation
Mads Friis skiftede i 2014 sin stilling som marketingdirektør hos Carlsberg Danmark ud med den højtprofilerede stilling som salgs- og marketingdirek- tør-stilling hos McDonald’s Danmark, hvor han erstattede Joachim Knudsen på posten. Mads er kendetegnet ved at være en marketer med høje strategiske, kommunikative og kreative kompetencer, og han praktiserer en “walk the talk”-ledelsesfilosofi, der skaber synlige resultater og understøtter de mål og visioner for de virksomheder, han bevæger sig i. Mads er kommet rigtig godt fra start hos McDonald’s og er naturligvis også en del af The M List.
Hvad er din største professionelle succes i 2015?
Som nystartet i virksomheden er min største succes at jeg har fået etableret tillid til vores franchisetagerne, så de tror på min 3 årige kommercielle strategi. Den er fundamentet som vi vil bygge vores vækst på de kommende tre år. Sideløbende ender vi året med et rekordresultat. Så alt i alt er jeg lykkedes med at finde en fin balance mellem det strategiske og det taktiske.
Hvad gør dig til den professionelle person, du er?
At jeg altid har mig selv med. At jeg er ærlig og ambitiøs. At jeg aldrig stiller mig tilfreds. At jeg altid lykkes med at få folk begejstret.
Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?
At få skabt tillid blandt danskerne til McD-brandet.
Hvor finder du din faglige inspiration?
Jeg tænker meget over hvad det er for et ubevist behov som gæsterne forsøger at få opfyldt ved at komme hos McD. Best Practise fra andre lande. Jeg bliver ved med at gentage internt, at der ikke en nogle hellige køer. Masser af gode ideer fra leverandører. Netværk.
Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?
Få lavet en strategi og sørg for at få den landet internt, og så fokuser på eksekvering. Vær ærlig: Er der noget, der ikke dur, så sig det og få det stoppet. Tag nogle chancer. Ha’ det sjovt.
Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?
Slå salgsbudgettet. Få startet rejse på at få etableret tillid mellem McD og danskerne. Har haft det sjovt på mit arbejde.