Erfaring

Mette begyndte sin erhvervskarriere som konsulent i FDB i 1994 og senere Coop i 2001, hvor hun i de efterfølgende 17 år bestred forskellige marketingrelaterede positioner, inden hun sluttede af i en stilling som kædedirektør for SuperBrugsen. I 2011 blev hun marketingdirektør for Tesco Slovakia. En stilling hun forlod i 2012 til fordel for hendes nuværende stilling som kædedirektør for Føtex.

Motivation

Mette Maix er en naturlig del af årets The M List, da hun sidder i en toppost hos en af Danmarks største FMCG-retailkæder med 90 hypermarkeder og 15.000 ansatte. Hun har over 10 års erfaring som marketingansvarlig for store fødevarekæder og udover føtex har hun arbejdet i forskellige stillinger hos Coop samt fungeret som marketingdirektør for Tesco i Slovakiet inden hun rykkede over til sin nuværende stilling hos føtex. Mette er en profil, der spiller på alle marketingdiscipliner og er f.eks. en af hovedarkitekterne bag revitaliseringen af føtex og har bl.a. været med til at udrulle føtex food-konceptet – hvilket er blevet stor succes

Hvad er din største professionelle succes i 2015?

Repositionering af Føtex

Hvad gør dig til den professionelle person, du er?

Min evne til at udvikle og fastlægge den strategiske retning samtidig med at holde fokus på eksekvering og tilpasning til skiftende omgivelser samt altid at holde fokus på kunden.

Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?

Fortsætte repositionering og branding af Føtex.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Via min evindelige faglige nysgerrighed og åbenhed , sparring med dygtige samarbejdspartnere, gennem faglitteratur og ved at besøge udlandske kæder og andre brancher.

Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?

Åbenhed og nysgerrighed, fokus på kunden og brugen af customer insight i alle beslutningsprocesser.

Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

Se øget kundetilfredshed og have styrket kundernes opfattelse af vores position.